Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Skriftlig fremstilling - hold B ( efterår 2008 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA - Tekstarbejde (B-fag)
  • Semester/kvarter: 1 semester.
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: Ingen.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 11006

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
- demonstrerer færdighed i at udtrykke sig skriftligt i en veldefineret situation
- viser kendskab til den skriftlige fremstillings arbejdsfaser og viden om forholdet mellem
sprogets udtryksformer og tekstens situation.
- dokumenterer færdighed i sproglige valg, tekstorganisering, emne-behandling og
vellykket kommunikation.

Indhold

Formålet med disciplinen er at give den studerende praktisk kompetence i skriftlig fremstilling på grundlag af viden om det danske sprogs bygning (stavning, morfologi, syntaks og ordforråd), og det danske sprogs variation, kendskab til den danske skriftsprogsnorm, og viden om stilistik og retorik. Vægten lægges på praktiske øvelser i den skriftlige fremstillings arbejdsformer: stofsamling (topik), disposition, sproglig udformning, layout og opsætning.

Faglige forudsætninger

Adgang til suppleringsfaget i Retorik og formidling forudsætter 1½ års beståede studier inden for et andet fagligt område.

Underviser

Simon Borchmann

Tid og sted

Tirsdag 14-17, bygning 1463, lok.222

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som holdundervisning, hvor der veksles mellem teoretisk introduktion, og praktiske øvelser. De studerendes skriftlige arbejder danner grundlag for kritik og vurdering i grupper på holdet.

Dansk.

Litteratur

Oplyses ved kursusstart.

Bemærkninger

Kandidatstuderende fra Nordisk kan tage faget som et B-fag (10 ECTS). Sammen med faget Formidlingsdidaktik, som udbydes til foråret, kan faget tages som et A-fag.

Ovennævnte gælder for studieordningen efter 2004-bekendtgørelsen (revideret 2007). Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/suppleringsfag

Studieordning og bedømmelse


Suppleringsfaget i retorik og formidling

  • PC-eksamen, bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


Eksaminanden omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne. Der opgives teoretiske tekster i et omfang af 600 sider. Muligheden for at anvende pc følger Aarhus Universitets regler herom.