[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Se Studieordningen for Kandidatuddannelsen, 2007 på www.psy.au.dk .
Sundhedspsykologi handler om psykologiske aspekter af sundhed og sygdom. Inden for sundhedspsykologien beskæftiger man sig med spørgsmål som: 1) Hvordan fremmes og vedligeholdes sundhed? 2) Hvordan forebygges og behandles sygdom? 3) Hvad kan man ud fra en psykologisk vinkel sige om sygdomsårsager? 4) Hvordan videreudvikles sundhedssektoren og den tilknyttede sundhedspolitik?
Formålet med seminaret er at præsentere og diskutere sundhedspsykologiske teorier og metoder. Der vil i løbet af seminaret fokuseres på, hvorledes sundhedspsykologiske problemstillinger optræder i relation til både børn og voksne. Vi vil bl.a. se på, hvorledes psykosociale faktorer (eks. coping-stil, emotionelle faktorer, health beliefs og stress) kan spille ind i forhold til udviklingen , vedligeholdelsen og/eller konsekvenserne af forskellige medicinske problemstillinger (eks. kroniske eller akutte smerter hos børn og voksne, kræft og livsstilssygdomme), samt hvilke muligheder psykologen har for at intervenere i forhold hertil. Det forventes, at de studerende tilegner sig en indgående forståelse af det sundhedspsykologiske felt og dets tilgrundliggende forskningsmetoder, og dermed bliver i stand til kritisk at forholde sig til den eksisterende empiri og den psykosociale intervention, der tilbydes i Danmark såvel som i udlandet.
De studerende vil i løbet af seminaret skulle deltage aktivt i praktiske øvelser (eks. visualisering), forskningsmetodiske opgaver, samt selv stå for tilrettelæggelse, informationssøgning og præsentation af eget sundhedspsykologisk interessefelt. Der vil ligeledes afsættes tid på holdet til vejledning og feedback i forhold til problemformulering og disposition mhp. den afsluttende seminaropgave.
Aula-adresse: PSYE08SUND
Grundfag A, Klinisk psykologi skal være bestået
Ph.d.-stud. Sidsel Bekke-Hansen, Ph.d.-stud. Lene Juel Kristensen
Gruppeundervisning inkl. vejledning
Litteraturliste og undervisningsplan udleveres første undervisningsgang, og vil være at finde på AULA umiddelbart før kursets opstart.
Onsdag 13-16, lokale 334, bygning 1481.
Første gang: 10. september
Ingen
1. Deltagelse: 80% fremmøde samt aktiv deltagelse ved 1-2 mundtlige oplæg fra de studerende +
2. Skriftlig opgave, 20 sider, ekstern/7-trins-skala.