Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

TYS: Historie+mundtlig sprogfærdighed (ba) ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: tysk
  • Niveau: Bachelor
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 11558

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende

" dokumenterer kendskab til de tysksprogede landes historie, med

hovedvægt på nyere historie

" viser færdigheder i at formidle sin viden om et udvalgt emne inden

for de tysksprogede landes historie

" kan opsøge og vurdere informationer om historiske forhold.

Indhold

Formålet med disciplinen er, at den studerende opnår en grundlæggende viden om de tysksprogede landes historie med hovedvægten på den nyere historie samt opnår færdighed i at søge, vurdere og formidle informationer og viden inden for fagområdet. Færdighederne opnås gennem arbejdet med en samlet fremstilling af den tyske historie kombineret med fordybelse i særlige fokusområder.

Faglige forudsætninger

Historie er en del af førsteårsprøven

Underviser

Anke Heier

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som en blanding af forelæsninger og holdundervisning. Denne former sig som fælles analyse og diskussioner af udvalgt historisk materiale samt oplæg fra deltagerne med følgende diskussioner, bl.a. af de formidlingsmæssige aspekter.

Tysk

Litteratur

Ingen

Bedømmelse

Den studerende skal i semestrets løb i gruppe med op til 4 deltagere udarbejde en synopsis af højst tre sider pr. deltager om et selvvalgt emne inden for de tysksprogede landes historie. Med udgangspunkt i den udarbejdede opgave prøves hver enkelt studerende ved en mundtlig prøve. Opgaven fremlægges og diskuteres med udblik til den historiske kontekst. Den mundtlige prøve har form som et oplæg med efterfølgende diskussion. Hjælpemidler: Ingen. Forberedelsestid: Ingen. Varighed. 20 min. per eksaminand incl. censur.