[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af disciplinens prøver vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:
- Demonstrerer kritisk, selvstændig tilegnelse af et repræsentantivt udvalg af nyere kulturteoretiske traditioner
- Demonstrerer kendskab til og overblik over aktuelle kulturteoretiske diskussioner og kulturanalytiske metoder
- Demonstrerer færdighed i kritisk refleksion, analyse og perspektivering af kulturelle og kulturpolitiske fænomener og processer.
Fagets store spørgsmål er, hvordan man kan forstå sin egen samtidskultur? Hvilke fænomener analyserer man og med hvilke teoretiske briller? Hvad er kultur overhovedet? Og hvad er det, vi kan og gør med et begreb, som både bruges til at adskille os fra de andre og til at italesætte idealer om, hvordan individ, fællesskab og måske endda menneskehed bør være?
I faget søges disse spørgsmål besvaret gennem en kombination af teoretisk-metodiske og tematiske indgange. Ved at arbejde med fx modernitetsteori, diskursanalyse, Cultural Studies og systemteori får du indsigt i væsentlige kulturteoretiske traditioner og diskussioner og i kulturanalytiske metoder. Ved mere tværgående tematiske nedslag i aktuelle problemstillinger som fx individualisering, æstetisering og nye fællesskabsformer bringes teorierne analytisk i spil i forhold til samtidskulturen. Gennem de forskellige indgange skærper du dermed både din teoretisk-metodiske problembevidsthed og praktisk-analytiske kompetence
Ingen
Birgit Eriksson
Forelæsninger samt selvstændigt arbejde med udvalgte kulturteoretiske, kulturanalytiske og/eller kulturpolitiske emnefelter. De valgte emnefelter (projekter) indgår som del af de studerendes bidrag til undervisningen i form af fx studenteroplæg, case studies, kritik, diskussion og opposition. Disse bidrag kan udarbejdes i grupper eller individuelt og vil typisk danne udgangspunkt for den skriftlige eksamensopgave.
Onsdag 11-14
Et kompendium vil foreligge inden undervisningens start.
116
Kulturteori og -analyse
Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) Undervisningsdeltagelse og fri skriftlig opgave, Omfang maks. 20 sider pr. studerende
b) Fri skriftlig opgave, omfang maks. 20 sider pr. studerende, efterfulgt af en bunden skriftlig prøve under tilsyn, varighed 5 timer, hjælpemidler: de opgivne tekster
Nærmere bestemmelser:
a) Aflæggelse af a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Prøven består af en fri skriftlig hjemmeopgave i forlængelse af undervisningen. Opgaven udarbejdes individuelt eller af en gruppe, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.
b) Denne prøve består af en fri skriftlig hjemmeopgave som under a) ovenfor. Opgavens problemformulering skal godkendes af faglæreren. Hertil kommer i samme eksamenstermin en skriftlig, bunden prøve under tilsyn. Faglæreren stiller opgaven på baggrund af den studerendes opgivelser. Opgivelserne, som skal godkendes af faglæreren, skal repræsentere et udvalg af nyere kulturteoretiske traditioner og diskussioner og skal være fordelt på mindst 10 enheder. Prøverne vægtes ligeligt i bedømmelsen.
