Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Kunstarternes og det æstetiskes historiske forandring KA, ÆK ( efterår 2008 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: E08
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 11366

Formål

Ved bedømmelsen af disciplinens prøver vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende:

- Demonstrerer et selvstændigt overblik over den æstetiske tænkning og kunstens forskellige faser og typer siden midten af det attende århundrede

- Kan analysere både værker (kunstværker, massemedieprodukter eller andre artefakter, situationer etc.) og kunst- og æstetikteoretiske bidrag efter deres historisk-typologiske placering, herunder i relation til de vigtigste anvendte arts- og periodetypologiseringer (romantik, realisme, modernisme, postmodernisme, forskellige avantgarder mv.).

- Kan reflektere kritisk over analysens metodiske fremgangsmåde i forhold til den æstetiske tænknings forskellige faser og typer.

 

Indhold

Disciplinen giver indsigt i de grundlæggende forandringer i kunsten, de æstetiske relationer og de æstetiske teorier, idet den bruger en række skelsættende historiske begivenheder som pejlemærker - Den franske revolution (1789), Pariserkommunen (1871), Den russiske revolution (1917), Anden Verdenskrig (1940-45), Maj '68 og 11. september 2001. Med udgangspunkt i de værker og teorier, der kom til verden i tilknytning til de nævnte begivenheder - fx Marquis de Sade, Gustave Courbet, Erik Satie, Alain Resnais, Marina Abramovic og Art Spiegelman - behandles problemstillinger i relation til bl.a. avantgarde, kunstnerrolle, værkbegreb, repræsentation, kunstinstitution, politik og etik.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Jacob Lund Pedersen

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen foregår i en dynamisk kombination af forelæsninger, temadiskussioner, studenteroplæg og andre studenterbidrag (indlæg, kritik, opposition, diskussion) samt skriftlige øvelser.

Tidspunkt

Torsdag 11-14

Litteratur

Et kompendium vil foreligge inden undervisningens start.

Lokale

212

Titel

Kunstarternes og det æstetiskes historiske forandring

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i æstetik og kultur

  • Fri hj.opg. ind. + Mdt., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


Prøven kan aflægges på én af to måder:

a) Undervisningsdeltagelse samt skriftlig og mundtlig prøve, omfang 4-5 sider, varighed 20 min. inklusive bedømmelse

b) Bunden mundtlig prøve, 30 min. forberedelsestid, hjælpemidler: de opgivne værker og tekster, 30 min. eksamination inklusive bedømmelse

 

Nærmere bestemmelser:

a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Prøven består af en synopsis og en mundtlig diskussion. Den studerende afleverer til faglæreren en individuelt udarbejdet synopsis med karakter af problemformulering, udarbejdet i tilknytning til/forlængelse af undervisningen. Synopsen danner basis for den mundtlige eksamination.

 

b) Den studerende opgiver 15 hovedværker (artefakter) og teoretiske tekster fordelt på mindst 15 enheder af et nærmere angivet omfang. Eksaminationen sker på baggrund af et eksamensspørgsmål, der inddrager både værker og teoretiske problemstillinger.