[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende
· demonstrerer kendskab til relevante tekster, teorier, metoder og positioner inden for det valgte emne
· viser analytiske færdigheder og teoretisk refleksion
· arbejder selvstændigt og kritisk med fokuserede problemstillinger inden for det valgte emne
· arbejder reflekteret med sin egen faglighed ved at videreudvikle denne i en specialisering og/eller kombination den med andre fagligheder
The course investigates the concept of style from its origin in ancient rhetoric and the arts to contemporary notions of style as lifestyle or social action. The study is focused on basic dramatic and rhetorical principles of appealing to/shaping an audience through language, style, and performativity. In debate and controversy the audiences play the part of judging the better argument, but the central matters of case and argument are not easily separated from the meanings and identity-positions produced by style.
The course holds examples of analysis in cases from e.g. the aesthetic sphere (plays by Molière: The Misantrope and Shakespeare: Hamlet), films (by Alfred Hitchcock and Woody Allen), the political sphere (Hillary Clinton), the academic sphere (the style of the critic), and from popular culture (lifestyle magazines). The rhetorical perspective is studied in theoretical texts by E. Corbett: Classical Rhetoric for the Modern Student , E. Black: "The Second Persona" and K.K. Campbell; "The Discursive Performance of Femininity: Hating Hillary" as well as in cases (Bono, Hillary Clinton). Theatre and film cases are studied through performative perspectives.
Se studieordning
Annelis Kuhlmann, Marie Lund Klujeff, Hans Jørgen Frederiksen, Magnus Tessing Schneider
Ingen
Torsdag 8-11
Ingen
Bygning 1584
Lokale 118
Valgfag: Style as social intervention
Valgfag a I-III:
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) fri skriftlig opgave, omfang maks. 12 sider pr. studerende
b) Fri skriftlig opgave, omfang maks. 18 sider, og en mundtlig eksamination, varighed 20 min. inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Opgaven udarbejdes individuelt eller af en gruppe, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.
b) Alternativt er prøven en fri skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination. Opgavens problemformulering og pensum godkendes af faglæreren. Den mundtlige eksamination har form af en dialog om opgaven, perspektiveret af det læste pensum. Den skriftlige og den mundtlige del af prøven bedømmes under ét.
Valgfag b I-III:
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) skriftlig og mundtlig prøve, omfang maks. 5 sider, 20 min. eksamination inklusive bedømmelse
b) Fri skriftlig opgave, omfang maks. 18 sider og mundtlig eksamination, varighed 20 min. inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Prøven har form af en synopsis med et omfang på 4-5 sider efterfulgt af mundtlig eksamination.
b) Alternativt er prøven en fri skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination. Opgavens problemformulering og pensum godkendes af faglæreren. Den mundtlige eksamination har form af en dialog om opgaven, perspektiveret af det læste pensum. Den skriftlige og den mundtlige del af prøven bedømmes under ét.
Valgfag c:
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) fri skriftlig opgave, omfang maks. 25 sider pr. studerende
b) Ved en fri skriftlig opgave, omfang maks. 25 sider, og mundtlig eksamination, varighed 30 min. inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Opgaven udarbejdes individuelt eller af en gruppe, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.
b) Alternativt er prøven en fri skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination. Opgavens problemformulering og pensum godkendes af faglæreren. Den mundtlige eksamination har form af en dialog om opgaven, perspektiveret af det læste pensum. Den skriftlige og den mundtlige del af prøven bedømmes under ét.
Valgfag d:
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) skriftlig og mundtlig prøve, omfang maks. 5 sider, 45 min. eksamination inklusive bedømmelse
b) Ved en fri skriftlig opgave, omfang maks. 25 sider, og mundtlig eksamination, varighed 30 min. inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Prøven har form af en synopsis med et omfang på 4-5 sider efterfulgt af mundtlig eksamination.
b) Alternativt er prøven en fri skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination. Opgavens problemformulering og pensum godkendes af faglæreren. Den mundtlige eksamination har form af en dialog om opgaven, perspektiveret af det læste pensum. Den skriftlige og den mundtlige del af prøven bedømmes under ét.
Valgfag e (C og D linjen):
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) fri skriftlig opgave, omfang maks. 20 sider pr. studerende
b) Ved en fri skriftlig opgave, omfang maks. 20 sider, og mundtlig eksamination, varighed 30 min. inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Opgaven udarbejdes individuelt eller af en gruppe, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.
b) Alternativt er prøven en fri skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination. Opgavens problemformulering og pensum godkendes af faglæreren. Den mundtlige eksamination har form af en dialog om opgaven, perspektiveret af det læste pensum. Den skriftlige og den mundtlige del af prøven bedømmes under ét.
