[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende
· demonstrerer kendskab til relevante tekster, teorier, metoder og positioner inden for det valgte emne
· viser analytiske færdigheder og teoretisk refleksion
· arbejder selvstændigt og kritisk med fokuserede problemstillinger inden for det valgte emne
· arbejder reflekteret med sin egen faglighed ved at videreudvikle denne i en specialisering og/eller kombination den med andre fagligheder
Udstillinger og Museale Læringsprocesser
I kurset sættes der fokus på museet som rum for uformel læring. Læringsbegrebet er blevet centralt, både indenfor den museologiske forskning og i det museale felt, hvor den uformelle læring diskuteres, analyseres og efterstræbes nationalt og internationalt.
Der er tale om et kursus der både henvender sig til og inddrager mange fagligheder og flere museumstyper, hvorfor kursusdeltagerne kan forvente en afvekslende og tværfaglig tilgang til emnet læring i den museale kontekst.
Kurset bygges op over en ramme af forelæsninger,
der hver især sætter fokus på forskellige aspekter af den museale læring.
I mellem disse forelæsninger vil de studerende, i workshops, diskutere og afsøge emnet via selvvalgte casestudier. Disse casestudier udvælges i samspil med underviseren og udføres af de studerende, for at dermed at aktualisere teorier og diskussioner med konkrete museer og projekter.
Kurset kan derfor med fordel anvendes som forberedelse til specialer og praktikophold, idet den enkelte studerende kommer i kontakt med og studerer en konkret museumsinstitutions arbejde med læring, og/eller med konkrete læringsprojekter og teorier.
Undervisningsplan:
1. Introduktion. Begrebet læring i en museal kontekst rammesættes, med afsæt i museernes aktuelle placering mellem oplevelse og læring, herunder en diskussion af forskellige museumstyper, kulturpolitiske strømninger og generelle kommunikationsteorier, v. mag.art. Anna Karina Kjeldsen
Workshop v. Anna Karina Kjeldsen og holdet
2. Universitetsmuseernes unikke position som læringsrum . Universitetsmuseernes rolle i tværfeltet mellem læring og oplevelse analyseres med et historisk udgangspunkt, v. lektor og museumsleder ved Antikmuseet Vinnie Nørskov
Workshop v. Anna Karina Kjeldsen og holdet
3. Læring og formidling . Teorier i tilknytning til læring og formidling vil belyse formidlingens rolle i læringsprocessen og udstillingsrummets/designets funktion som enten igangsætter eller barriere for læring, v. Anna Karina Kjeldsen
Workshop v. Anna Karina Kjeldsen og holdet
4. Udstillingsmediets betydning for læring . Nye udstillingstendensers potentiale for læring undersøges, med afsæt i udstillingsmediets udvikling inden for de sidste 10 år, v. mag.art. Line Hjort Christensen
Workshop v. Anna Karina Kjeldsen og holdet
5. Læring og interaktion . Teorier om og eksempler på forskellige typer af interaktion, herunder levendegørelse, hands-on, digital formidling og digitale museer, v. Anna Karina Kjeldsen og Ane Hejlskov Larsen
Workshop v. Anna Karina Kjeldsen og holdet
6. Blockbusterudstillingen - mellem oplevelse og læring. Udstillinger inden for blockbusterfænomenet analyseres, med det formål at undersøge sammenhængen mellem oplevelse og læring på det strategiske niveau, v. lektor og centerleder Ane Hejlskov Larsen
Workshop v. Anna Karina Kjeldsen og holdet
7. Evaluering af museumsoplevelsen. Den hidtidige praksis inden for måling og evaluering af læring på museerne analyseres, som oplæg til diskussion af behovet for alternative metoder til evaluering af den uformelle læring og dermed museumsoplevelsen, v. Anna Karina Kjeldsen
Deltagerne forventes at deltage yderst aktivt og alle vil få medansvar for undervisningens afvikling og diskussionernes kvalitet.
Se studieordning
Koordinator og hovedunderviser: Anna Karina Kjeldsen
Desuden en række gæsteforelæsninger ved Ane Hejlskov Larsen, Vinnie Nørskov og Line Hjort Christensen, der bidrager med indlæg om deres særlige forskningsprojekter, der alle knytter sig til Center for Museologi's forskningsprojekt: Museer i mellem oplevelse og læring.
Ingen
Tirsdag 11-14
Ingen
Bygning 1584
Lokale 118
Udstillinger og museale læringsprocesser
Valgfag a I-III:
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) fri skriftlig opgave, omfang maks. 12 sider pr. studerende
b) Fri skriftlig opgave, omfang maks. 18 sider, og en mundtlig eksamination, varighed 20 min. inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Opgaven udarbejdes individuelt eller af en gruppe, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.
b) Alternativt er prøven en fri skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination. Opgavens problemformulering og pensum godkendes af faglæreren. Den mundtlige eksamination har form af en dialog om opgaven, perspektiveret af det læste pensum. Den skriftlige og den mundtlige del af prøven bedømmes under ét.
Valgfag b I-III:
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) skriftlig og mundtlig prøve, omfang maks. 5 sider, 20 min. eksamination inklusive bedømmelse
b) Fri skriftlig opgave, omfang maks. 18 sider og mundtlig eksamination, varighed 20 min. inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Prøven har form af en synopsis med et omfang på 4-5 sider efterfulgt af mundtlig eksamination.
b) Alternativt er prøven en fri skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination. Opgavens problemformulering og pensum godkendes af faglæreren. Den mundtlige eksamination har form af en dialog om opgaven, perspektiveret af det læste pensum. Den skriftlige og den mundtlige del af prøven bedømmes under ét.
Valgfag c:
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) fri skriftlig opgave, omfang maks. 25 sider pr. studerende
b) Ved en fri skriftlig opgave, omfang maks. 25 sider, og mundtlig eksamination, varighed 30 min. inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Opgaven udarbejdes individuelt eller af en gruppe, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.
b) Alternativt er prøven en fri skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination. Opgavens problemformulering og pensum godkendes af faglæreren. Den mundtlige eksamination har form af en dialog om opgaven, perspektiveret af det læste pensum. Den skriftlige og den mundtlige del af prøven bedømmes under ét.
Valgfag d:
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) skriftlig og mundtlig prøve, omfang maks. 5 sider, 45 min. eksamination inklusive bedømmelse
b) Ved en fri skriftlig opgave, omfang maks. 25 sider, og mundtlig eksamination, varighed 30 min. inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Prøven har form af en synopsis med et omfang på 4-5 sider efterfulgt af mundtlig eksamination.
b) Alternativt er prøven en fri skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination. Opgavens problemformulering og pensum godkendes af faglæreren. Den mundtlige eksamination har form af en dialog om opgaven, perspektiveret af det læste pensum. Den skriftlige og den mundtlige del af prøven bedømmes under ét.
Valgfag e (C og D linjen):
Prøveform: Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) fri skriftlig opgave, omfang maks. 20 sider pr. studerende
b) Ved en fri skriftlig opgave, omfang maks. 20 sider, og mundtlig eksamination, varighed 30 min. inklusive bedømmelse
Nærmere bestemmelser:
a) Deltagelse i a-prøven forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. Faglæreren fastsætter ved forløbets start den nærmere definition heraf. Opgaven udarbejdes individuelt eller af en gruppe, således at hele opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse.
b) Alternativt er prøven en fri skriftlig opgave efterfulgt af en mundtlig eksamination. Opgavens problemformulering og pensum godkendes af faglæreren. Den mundtlige eksamination har form af en dialog om opgaven, perspektiveret af det læste pensum. Den skriftlige og den mundtlige del af prøven bedømmes under ét.
