[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Fagets formål
Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.
Domæne
Faget omhandler et domæne, der overordnet kan beskrives ved psykiske og psykosomatiske lidelser, deres fremtrædelsesformer, udbredelse, forløb og årsager hos voksne og ældre. Faget omhandler endvidere diagnostik.
(På bacheloruddannelsen gives en indføring i fagets teorier og metoder, historiske udvikling og nuværende stade som forsknings- og anvendt disciplin. Faget på kandidatuddannelsen giver en teoretisk baseret forståelse af fagets anvendelsesorienterede aspekter, herunder centrale teoriers anvendelsesorienterede aspekter, metoder og empiriske grundlag.)
Genstandsområder
Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:
Fagets kursuskode (AULA): PSYE11KLV
Ingen særlige
Koordinator: Esben Hougaard
Forelæsninger
VEJLEDENDE PENSUM I KLINISK PSYKOLOGI (3. semester) VOKSNE og ældre
Bachelor og sidefagsstuderende Efterår 2010
Bartholomew, K., Kwong, M.J. & Hart, S.D. (2001). Attachment. In W.J. Livesley (Ed.), Handbook of Personality Disorders. Theory, Research, and Treatment (pp. 196-230). New York: Guilford. (35 sider) Kapitlet skitserer, hvordan moderne tilknytningsteorier kan anvendes i diagnosticering, forståelse og behandling af personlighedsforstyrrelser.
Green MF, Kern RS, Heaton RK (2004) Longitudinal studies of cognition and functional outcome in schizophrenia:implications for MATRICS. Schizophrenia Research. December 15;72 (1): (pp. 41-51). En oversigtartikel hvor i der præsenteres 18 nyere longitudinale undersøgelser af forholdet mellem kognition og psykosocialt outcome. Det konkluderes, at en kognitiv undersøgelse kan prediktere senere funktionelt outcome samt, at der er behov for psykofarmakologisk intervention overfor de kognitive forstyrrelser ved skizofreni.
2nd Millon, T. & Davis, R. (2004). Personality Disorders in Modern Life. . edition New York: Wiley. Heri (i alt 149 sider): Kapitel 1: Personality disorders: Classical foundations (pp. 1-37) Redegør for grundlæggende problemstillinger i forbindelse med diagnosticering af personlighedsforstyrrelser. Endvidere skitseres et biologisk og forskellige primært klassiske psykodynamiske perspektiver på personlighedsforstyrrelser. Kapitel 2: Personality Disorders: Contemporary perspectives (pp. 38-73) Fremlægger hovedlinierne i bl.a. interpersonel, kognitiv og evolutionær forståelse af personlighedsforstyrrelser. Herunder inddrages klassiske fem-faktor model og cirkumpleks-modeller i begrebsliggørelsen af personlighedforstyrrelser. Kapitel 5: The antisocial personality (pp. 150-86) Opregner diagnostiske kriterier for den antisociale personlighedsforstyrrelse, ligesom der beskrives forskellige ætiologimodeller (biologisk, psykodynamisk, interpersonelt & kognitivt) og modeller til behandling af denne forstyrrelse. Kapitel 14: The borderline personalilty disorder (pp. 477-518) Opregner diagnostiske kriterier for borderline personlighedsforstyrrelsen, ligesom der beskrives forsekllige ætiologimodeller (biologisk, psykodynamisk, interpersonelt og kognitivt) og modeller til behandling af denne forstyrrelse.
Nolen-Hoeksema, S. (2007). Abnormal Psychology (4th ed.). Mc Craw Hill. (200 sider); heri: Kapitel 6 (p 171-214) (54 sider) Beskriver samspillet mellem krop og psyke og inddrager hjertekar sygdomme, mavesår, immunsystem forstyrrelser og posttraumatisk stressforstyrrelser. Kapitel 7: (p. 217-266) (50 sider) Gennemgår de vigtigste angstlidelser og deres behandling. Kapitel 9: (pp. 301-350) (50 sider) Beskriver biologiske og psykologiske teorier om depression og behandling heraf. Kapitel 11: (pp. 375-420) (46 sider) Nutidige opfattelser af skizofreni. Kapitel 12: (p. 421-458) (38 sider) En oversigt over de forskellige personlighedsforstyrrelser. Kapitel 14: (pp. 512-529) (28 sider) Beskriver demenslidelser hos ældre. Kapitel 17 (pp. 619-672) (53 sider) Beskriver psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol og andre psykoaktive stoffer.
Turk DC, Okifuji A. (2003). Pain management. In A. Neuze, C.M Neuze & P.A. Geller (eds.), Handbook of Psychology (Vol. 9: Health Psychology, pp. 293-315). New Jersey: John Wiley. (22 sider) Dette er et oversigtskapitel omkring smerte. Kapitlet beskriver forskellige modeller til forståelse af smerte, herunder Gate-Control teorien. Affektive og kognitive faktorer, der bidrager til oplevelsen af smerte gennemgås, hvorefter forskellige metoder til diagnosticering og vurdering af smerte beskrives. Slutteligt skitseres bl.a. en kognitivadfærdsmæssig tilgang til behandling af smerte.
I alt: 439 sider
Tirsdag 9-12 i bygning 1482, Auditoriet i Nobelparken (lokale 105)
Første gang: 6. sept. 2011
