Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Pædagogisk psykologi ( efterår 2011 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BAC  
  • Semester/kvarter: BAC: 5. semester  
  • Timer per uge: 4 timer
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 25002

Formål

Fagets formål

Fagets formål er at den studerende tilegner sig viden om forskning og centrale teoridannelser inden for fagets domæne og genstandsområder. Formålet er endvidere at den studerende efter endt undervisning kan redegøre for denne viden, bruge denne viden over for fagets problemstillinger i fagets domæne og genstandsområder, samt forme sin redegørelse for og brug af viden på en videnskabelig måde.

 

Domæne

Faget omhandler et domæne, der kan beskrives ved forholdet mellem pædagogisk praksis og almen- og udviklingspsykologiske tilgangsvinkler. Endvidere omhandler faget dette forhold mht. gældende samfunds- og institutionspraksis, kulturhistoriske rødder og individualhistoriske tilgange.

Genstandsområder

Faget omfatter teoretisk og empirisk følgende områder med deres centrale teorier, kernebegreber og empiri:

 

  • Vidensformernes historiske grundlag og betydning for den pædagogiske praksis
  • Dannelsens-og socialiseringens dimensioner
  • Klassiske og moderne læringsteorier
  • Forholdet mellem udvikling og læring
  • Læringens motivation, emotion og kognition
  • Undervisning og læringstransfer
  • Pædagogik
  • Evaluering og eksaminer
  • Pædagogisk psykologisk rådgivning
  • Specialpædagogik

Indhold

Forelæsningsrækken i pædagogisk psykologi retter sig mod en analyse af forskellige

former for læring, opdragelse og undervisning. Med udgangspunkt i almen- og udviklingspsykologiske teorier er det forelæsningsrækkens mål at analysere pædagogiske problemstillinger, og uddybe dem med henblik på forholdet mellem læring, udvikling og undervisning. Derved bliver det muligt på en særlig måde at forholde sig kritisk og konstruktivt til de etablerede former for pædagogik og vurdere dem med henblik på betingelserne for at nå deres mål.

Centrale temaer bliver blandt andre:

- Introduktion til pædagogisk psykologi

- Pædagogik i en postmoderne tid

- Mesterlære og situeret læring

- Det skolepsykologiske arbejdsfelt

- Det forskningsmetodologiske grundlag for pædagogisk psykologi

- Procesorienteret pædagogik

- Forholdet mellem undervisning og læring

- Evaluering

- Erfarings- og diskurspædagogik

- Moderne og klassiske læringsteorier

- Medlæring

- Universitetspædagogik

Fagets kursuskode (AULA): PSYE11P

Faglige forudsætninger

Ingen særlige

Underviser

Koordinator: Jacob Klitmøller/Marie Louise Obermann

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger

Litteratur

Se http://www.psy.au.dk/undervisning/pensumlister-psykologstudiet/

Undervisningstidspunkt og sted

Onsdag 14 -16, Auditoriet, Nobelparken, Bygning 1482/lokale 105 

Fredag 11 - 13, Auditoriet Nobelparken, Bygning 1482/lokale 105

Første gang: 2. september 2011

Særlige bemærkninger

Ingen

Studieordning og bedømmelse

1. del af sidefaget i psykologi

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala uden censur

Bacheloruddannelsen i psykologi

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala uden censur


Bemærk: Pr. 1/9/2010 er eksamensformen 14-dages bunden hjemmeopgave kombineret med portefølje.