[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Tab af næringsstoffer fra agro-økosystemer og virkningerne af sådanne tab på naturlige økosystemer er et fokusområde for miljøstyring hos myndigheder i både Danmark og udlandet. Den studerende vil opnå en dybtgående baggrundsviden om næringsstoffunktion og –cirkulering i og mellem agro-økosystemer (bedrift og mark) og naturlige økosystemer (terrestriske og akvatiske). Den studerende vil blive i stand til at finde bæredygtige løsninger for produktionen og miljøet.
Ved afslutning af kurset forventes de studerende at have opnået kompetencer inden for jordbrugsmæssig udnyttelse af næringsstoffer og virkning af tab på naturlige økosystemer til at kunne:Beskrive og analysere vigtige processer i omsætningen af kvælstof og fosfor i planter, dyr, jord, vand og luft i terrestriske og akvatiske økosystemer, herunder forbindelsen til kulstofomsætningen. Kvantificere og analysere næringsstofstrømme fra forskellige slags jordbrugsproduktion til de omgivende økosystemer: kilder, tab og indvirkninger på næringsstofomsætningen og økosystemers funktion.Beskrive og analysere, hvordan næringsstofanvendelse kan optimeres i forskellige typer of jordbrugsproduktion og andre metoder til formindskelse of eutrofiering af miljøet. Beskrive hvordan næringsstofkredsløbet kan måles i forbindelse med miljøstyring og forskning.Analysere og diskutere casestudier, hvor jordbrugsmæssige aktiviteter eutrofierer naturlige økosystemer, og foreslå løsninger, der er bæredygtige for produktion og miljø.
Fokus vil være på biologiske og fysiske/kemiske processer og transport, der er af vigtighed for tabet af næringsstoffer fra agro-økosystemer og deres indvirkning på de omgivende naturlige økosystemer. Kurset vil tage udgangspunkt i miljømæssige problemer og løsningen af disse i forbindelse med brugen af næringsstoffer i jordbrugsproduktionen.
Kurset vil omfatte næringsstoffers funktion og cirkulering:
I planter, dyr, mikroorganismer, jord, vand og atmosfære.
På organisme-, økosystem- og landskabsniveau.
I agro-økosystemer, terrestriske og ferskvands- (semi-) naturlige økosystemer.
Indenfor og mellem bedriften, landbrugsjorden og de naturlige økosystemer.
Dette vil omfatte styringsværktøjer til brug i jordbrugs- og havebrugsproduktion til at øge effektiviteten af næringsstofanvendelse som f.eks. foder- og gødskningspraksis, affaldshåndtering og planlægning af sædskifter foruden genopretning af naturlige økosystemer.
Kurset vil fokusere på kvælstof og fosfor.
Kurser i plantefysiologi og økologi på bachelorniveau tilrådes.
Kursusansvarlig: Hanne L. Kristensen, seniorforkser, AU-DJF. Eksperter fra AU-DJF og AU-NERI vil undervise på kurset.
Forelæsninger, projektbaseret arbejde, eksperimentelle og teoretiske øvelser, herunder felt- og laboratoriearbejde.
Engelsk / dansk afhængig af international deltagelse.
Udvalgte kapitler, noter og originallitteratur
Mundtlig prøve på grundlag af projektrapporten og pensum med brugaf 7-trinsskalaen med intern censur. Prøven varer 20 minutter oger uden forberedelse. De studerende kan vælge, om de ønsker at blive eksamineret på dansk eller på engelsk. Indstilling til eksamen er afhængig af godkendelse af 3 korte forsøgsrapporter og en projektrapport.