[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale af et omfang på 30, 45 eller 60 ECTS, afhængigt af i hvilket omfang den studerende prioriterer at planlægge og gennemføre eget eksperimentelt arbejde. Formålet med specialet er, at de studerende får mulighed for at tone deres egen
uddannelse inden for et bestemt fagområde samt at sætte dem i stand til selvstændigt at afdække, afgrænse og undersøge en relevant faglig problemstilling.
Speciale 45 ECTS: Speciale hvor den studerende er ansvarlig for indsamling og analyse af originale, uredigerede data. Kvaliteten af dataindsamling, analyse og redigering skal indgå i den samlede bedømmelse.
Ved bedømmelsen af specialet lægges der desuden vægt på, hvorvidt den studerende kan:
Til hvert projekt knyttes en vejleder, der godkender projektets problemformulering, disposition afgrænsning og tidsplan, samt bidrager med faglig og metodisk vejledning. Vejlederen skal være tilknyttet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet som specialevejleder.
Der er ikke tilknyttet egentlig undervisning til arbejdet med specialet, men den studerende får af studienævnet tildelt en vejleder, der samtidig fungerer som eksaminator. Ved tildelingen af vejleder, skal der samtidig udarbejdes en specialekontrakt, der skal godkendes af studielederen.
Specialekontrakten skal indeholde oplysninger om:
Specialets omfang (30, 45 eller 60 ECTS).
Opgaveformulering, emneafgrænsning.
Plan for vejledning.
Hvilket sprog specialet skrives på (dansk eller engelsk).
Startdato og afleveringsfrist.
Specialekontrakten underskrives af den studerende og vejleder og fremsendes til studielederen til godkendelse. Efter godkendelse af specialekontrakten og fastsættelse af afleveringsfrist kan der ikke ske afmelding fra prøven. Såfremt specialet ikke afleveres til den fastsatte frist, tæller det som et forbrugt eksamensforsøg. Studielederen godkender herefter en ændret opgaveformulering inden for samme emneområde og fastsætter samtidig en ny afleveringsfrist på tre måneder. Afleveres specialet ikke inden for denne frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.
Kombineret mundtlig og skriftlig prøve med ekstern censur. Den
skriftlige del af prøven omfatter en afhandling af et omfang på maksimum
100 normalsider, skrevet på dansk eller engelsk med et resumé på
engelsk. En normalside defineres som 2400 anslag og omfatter
tekst men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste,
appendiks samt figurer og tabeller. Afhandlingen afleveres i 4
trykte eksemplarer til studieadministrationen. Den mundtlige
prøve er offentlig (undtagelser herfra jvf.
eksamensbekendtgørelsens § 19, stk. 2 og 3). Senest ved
aflevering af specialet skal der laves en aftale om eksamensdato
med vejleder, hvorefter studieadministrationen informeres om datoen.
Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen lægges der primært vægt
på det faglige indhold, men også studerendes stave- og
formuleringsevne indgår i bedømmelsen, uanset hvilket sprog
specialeafhandlingen er skrevet på. Ved den mundtlige prøve får
den studerende 30 minutter til at præsentere projektet. Derefter
kan eksaminator og censor stille spørgsmål til den studerende i
op til 30 minutter, hvorefter karakteren fastsættes og meddeles.
Der gives en samlet karakter for specialeafhandling og den
mundtlige prøve, baseret på den danske 7-trins karakterskala.
Eksaminator og censor udarbejder efterfølgende en skriftlig
bedømmelse.