Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Afgrødernes ernæring og fysiologi ( efterår 2010 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: 1. og 2. kvarter i første semester.
  • Timer per uge: 4 forelæsninger og en 4-timers øvelse pr. uge. Øvelsesforløb kan være koncentreret i tid og ske på et af DJF/AU's forskningscentre. Der bruges tid til ekskursioner og projektarbejde.       timer/uge antal timer Forelæsninger / kollokvier + forberedelse 4 48 168 Øvelser + forberedelse 5 10 50 3 ekskursioner         29 Projektarbejde (ca. 3 uger)         68 Projektfremlæggelse + eksamen         90 I alt         405
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 25570

Formål

Målet med kurset er, at de studerende kan anvende den opnåede grundlæggende viden om afgrødernes ernæringsfysiologi til at vurdere hvordan miljø og agronomiske faktorer påvirker planters næringsstofforsyning, udbytte og kvalitet.

Læringsmål

Efter deltagelse i undervisningsforløbet vil de studerende være i stand til at:

· forklare samspillet mellem egenskaber og processer i jorden og planternes næringsstofoptagelse, rodudvikling og vækst.

· sammenfatte og forklare planternes optagelse, stofskifte og funktion af næringsstoffer og CO 2 samt redegøre for deres betydning for forskellige organers vækst og samspil.

· beskrive afgrødernes vegetative og reproduktive udvikling samt redegøre for dannelsen af udbyttekomponenter og kvalitet.

· diskutere og analysere forskellige klimaparametres betydning for udnyttelse af næringsstoffer og planternes stofskifte.

· analysere og vurdere konsekvenser af biotiske og abiotiske stressfaktorers påvirkning på vækstprocesser, udbytte og kvalitet.

· forholde sig kritisk og analyserende til indhold af videnskabelige publikationer inden for kursets emner.

· disponere en projektopgave og fremlægge et mundtligt indlæg dækkende et på forhånd specificeret afgrænset emne inden for kursets pensum. Herunder forventes den studerende at kunne demonstrere dybdegående forståelse af centrale begreber i afgrødefysiologi.

Indhold

Temaet på dette kursus er afgrødernes ernæringsfysiologi og vækst. Udgangspunkt er de processer i jord, planter og atmosfære, der kontrollerer næringsstoffernes optagelse fra det omgivende miljø, og metabolisme og funktion i planten. Her inddrages aktuelle resultater fra grund- og anvendt forskning. Kurset indeholder følgende overordnede fagelementer:

Plante-jordinteraktioner

Jordens egenskaber og processer som påvirker næringsstoffers og vands tilgængelighed; rodarkitektur, samspil mellem rodvækst, vands og næringsstoffers tilgængelighed og optagelse; rhizosfæreprocesser; mycorrhiza.

Planternes ernæring og fysiologi

Optagelse, transport, akkumulering, metabolisme og balance af CO 2 (fotosyntese, transpiration, respiration), vand og næringsstoffer; mikro- og makronæringsstoffernes betydning for udvikling og vækst; kation-anion balance; diagnose af mangelsymptomer; interne og eksterne reguleringsprocesser på cellulær-, organ- og helplanteniveau; hormoner; source-sinkrelationer; pH; jord-plante-atmosfæreinteraktioner; symbiotisk N-fiksering; konsekvenser af abiotisk og biotisk stress for plantereaktioner, vækstprocesser og produktion.

Faglige forudsætninger

Plantefysiologi og biokemi på bachelorniveau eller tilsvarende uddannelse anbefales.

Underviser

Kursusansvarlig: Bernd Wollenweber (GBI) (e-mail: Bernd.Wollenweber@agrsci.dk ); undervisere fra DJF

Undervisnings- og arbejdsform

Forelæsninger, kollokvier, teoretiske og eksperimentelle øvelser samt ekskursioner. Med udgangspunkt i læringsmål vil der desuden være en del selvstændigt projektarbejde omkring konkrete problemstillinger.

Litteratur

Hay, R. & Porter J.R., The physiology of crop yield, Blackwell Publishing  

Marschner, H. Mineral nutrition of higher plants 2 nd edition, Academic Press.

Dette suppleres med noter og oversigtsartikler.

Studieordning og bedømmelse

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, husdyrsundhed og -velfærd

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, planteernæring og sundhed

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatuddannelsen i agrobiologi, økologisk jordbrug

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Der gives en samlet bedømmelse på baggrund af en projektrapport på 10-15 sider og en 30-minutters mundtlig prøve med udgangspunkt i projektrapporten og læringsmål. Projektrapport og prøve evalueres efter 7-trinsskalaen med ekstern censur.