[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
At den studerende opnår en grundlæggende viden om forekomst og betydning af de vigtigste skadegørere (ukrudt, skadedyr, sygdomme) i jordbruget og deres indflydelse på kvalitet og udbytte. Målet med undervisningen er, at de studerende opnår en forståelse af sammenhæng mellem skadegøreres biologi, afgrødeegenskaber og mulighed for forebyggelse, samt at de kan vurdere behovet for bekæmpelse og har kendskab til de økonomiske og miljømæssige konsekvenser af forskellige forebyggelses- og bekæmpelsesmetoder.
Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne:
· sammenholde vigtige skadegøreres biologi med deres effekter på udbytte og kvalitet
· forklare rationalet bag forebyggelsesmetoder med baggrund i skadegøreres biologi og afgrødeegenskaber
· forstå, hvorledes skadetærskler udvikles og anvendes i praksis, og kunne anvende eksisterende beslutningsstøttesystemer
· forstå bekæmpelsesmetoders effekt over for relevante skadegørere med baggrund i et kendskab til principperne i metoderne og skadegørernes biologi
· vurdere fordele og risici ved forskellige bekæmpelsesmetoder
· eksemplificere, hvorledes forskellige forebyggelsesmetoder og metoder til direkte bekæmpelse kan samordnes til integrerede bekæmpelsesstrategier
I kurset arbejdes med at opnå et grundlæggende kendskab til de vigtigste skadedyrs, plantesygdommes og ukrudtsarters biologi og betydning for kvalitet og udbytte af dyrkede afgrøder i relation til mulighederne for at forudsige, forebygge og bekæmpe angreb. Endvidere vil den studerende få en grundig indføring i principperne og mulighederne for forebyggende foranstaltninger (værtplanteresistens, kulturteknik, sædskifte) og direkte bekæmpelse af skadegørere med kemiske, ikke-kemiske og biologiske metoder. Eksempler på skadetærskler, monitering og beslutningsstøtteværktøjer vil blive præsenteret. Kurset afsluttes med en indføring i, hvorledes forebyggelse og bekæmpelsesmetoder kan samordnes til integrerede plantebeskyttelsesprogrammer (IPM). Undervisningen vil omfatte relevante problemstillinger fra både landbrugs- og havebrugsafgrøder, og der vil blive lagt vægt på, at den studerende kan relatere forskellige metoders anvendelighed med disse metoders rationale og skadegørernes biologi.
Basic biological knowledge equivalent to a bachelor's degree programme in agriculture, food and environment, biology or natural resources is essential.
Kursusansvarlig: Forskningsleder Per Kudsk (e-mail: Per.Kudsk@agrsci.dk ), undevisere: forskere ved Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr.
Kurset består af 7 emneområder (skadegørerbiologi, forebyggelse, skadetærskler, kemisk bekæmpelse, ikke-kemisk bekæmpelse, biologisk bekæmpelse og integreret bekæmpelse), som hver er en kombination af forelæsninger/kollokvier, praktiske og teoretiske øvelser. Sideløbende med undervisningen udarbejdes 4 mindre, problemorienterede projektopgaver. Hver projektopgave skal dække 1 eller 2 emneområder, og samlet skal de 4 projektopgaver dække minimum 4 af de 7 emneområder. Projektopgaven kan laves i grupper af maksimalt 5 personer og hver opgave har et omfang på 6-10 sider incl. tabeller, figurer og referencer.
English.
Norris, Caswell-Chen & Kogan (2003): Concepts in Integrated Pest Management, Pentice-Hall (udvalgte kapitler).
Artikler og reviews fra internationale tidsskrifter.
Deltagelse i eksamen forudsætter fire godkendte projektrapporter.Der gives en samlet bedømmelse af projektopgaver og en 30-minutters mundtlig prøve, baseret på læringsmål og en af projektopgaverne.
Projektopgaver og prøve evalueres efter 7-trinsskalaen med intern censur.
