Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Speciale 45 ECTS ( efterår 2010 - 45 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau:
  • Semester/kvarter:
  • Timer per uge:
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 28063

Formål

Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale af et omfang på 30, 45 eller 60 ECTS, afhængigt af i hvilket omfang den studerende prioriterer at planlægge og gennemføre eget eksperimentelt arbejde. Formålet med specialet er, at de studerende får mulighed for at tone deres egen
uddannelse inden for et bestemt fagområde samt at sætte dem i stand til selvstændigt at afdække, afgrænse og undersøge en relevant faglig problemstilling.

Læringsmål

Speciale 45 ECTS: Speciale hvor den studerende er ansvarlig for indsamling og analyse af originale, uredigerede data. Kvaliteten af dataindsamling, analyse og redigering skal indgå i den samlede bedømmelse.

Ved bedømmelsen af specialet lægges der desuden vægt på, hvorvidt den studerende kan:

  • Selvstændigt afdække og afgrænse en problemstilling inden for det valgte fagområde.
  • Opstille et relevant projektdesign til analyse af det afgrænsede spørgsmål.
  • Søge og prioritere relevant litteratur og forholde sig kritisk til forskellige teoretiske synspunkter og eventuelt modstridende resultater.
  • Inddrage og diskutere og udvælge relevante teorier i relation til problemstillinger.
  • Diskutere og forholde sig kritisk til relevansen og kvaliteten af den anvendte litteratur, de anvendte teorier/modeller, analysemetoder og eventuelle data, herunder forsøgsdesign og statistiskemetoder.
  • Gennemføre en selvstændig og sammenhængende analyse af den valgte problemstilling og sammenfatte undersøgelsens konklusioner.
  • Skriftligt og mundtligt formidle projektets analyser og konklusioner, herunder problemstilling, valg af metode, analysen, diskussionen, konklusionen og perspektiveringen, på en klar og relevant måde i forhold til en defineret målgruppe.

Indhold

Faglige forudsætninger

Underviser

Til hvert projekt knyttes en vejleder, der godkender projektets problemformulering, disposition afgrænsning og tidsplan, samt bidrager med faglig og metodisk vejledning. Vejlederen skal være tilknyttet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet som specialevejleder.

Undervisnings- og arbejdsform

Der er ikke tilknyttet egentlig undervisning til arbejdet med specialet, men den studerende får af studienævnet tildelt en vejleder, der samtidig fungerer som eksaminator. Ved tildelingen af vejleder, skal der samtidig udarbejdes en specialekontrakt, der skal godkendes af studielederen.

Specialekontrakten skal indeholde oplysninger om:
Specialets omfang (30, 45 eller 60 ECTS).
Opgaveformulering, emneafgrænsning.
Plan for vejledning.
Hvilket sprog specialet skrives på (dansk eller engelsk).
Startdato og afleveringsfrist.

Specialekontrakten underskrives af den studerende og vejleder og fremsendes til studielederen til godkendelse. Efter godkendelse af specialekontrakten og fastsættelse af afleveringsfrist kan der ikke ske afmelding fra prøven. Såfremt specialet ikke afleveres til den fastsatte frist, tæller det som et forbrugt eksamensforsøg. Studielederen godkender herefter en ændret opgaveformulering inden for samme emneområde og fastsætter samtidig en ny afleveringsfrist på tre måneder. Afleveres specialet ikke inden for denne frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.

Litteratur

Bedømmelse

Kombineret mundtlig og skriftlig prøve med ekstern censur. Den
skriftlige del af prøven omfatter en afhandling af et omfang på maksimum
100 normalsider, skrevet på dansk eller engelsk med et resumé på
engelsk. En normalside defineres som 2400 anslag og omfatter
tekst men ikke forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste,
appendiks samt figurer og tabeller. Afhandlingen afleveres i 4
trykte eksemplarer til studieadministrationen. Den mundtlige
prøve er offentlig (undtagelser herfra jvf.
eksamensbekendtgørelsens § 19, stk. 2 og 3). Senest ved
aflevering af specialet skal der laves en aftale om eksamensdato
med vejleder, hvorefter studieadministrationen informeres om datoen.

Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen lægges der primært vægt
på det faglige indhold, men også studerendes stave- og
formuleringsevne indgår i bedømmelsen, uanset hvilket sprog
specialeafhandlingen er skrevet på. Ved den mundtlige prøve får
den studerende 30 minutter til at præsentere projektet. Derefter
kan eksaminator og censor stille spørgsmål til den studerende i
op til 30 minutter, hvorefter karakteren fastsættes og meddeles.
Der gives en samlet karakter for specialeafhandling og den
mundtlige prøve, baseret på den danske 7-trins karakterskala.
Eksaminator og censor udarbejder efterfølgende en skriftlig
bedømmelse.