Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Tema: Linjen Sundhed og velfærd ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: KA
  • Semester/kvarter: 1. semester
  • Timer per uge: 3 timer. For en oversigt over undervisningsudbud, kopier og indsæt nedenstående link i din browser: http://aal.au.dk/antro/uddannelse/undervis/laeseplan/
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 22087

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende

  • Viser overblik over sundhed og velfærd som antropologiske forskningsfelter
  • viser indsigt i specifikke teoridannelser, problemstillinger og/eller metodiske tilgange inden for sundhed og velfærd i en eller flere kulturelle kontekster 
  • demonstrerer forståelse for de valgte teoriers og/eller metoders omsætning til konkrete analyser af sundhed og velfærd, samt hvilke konsekvenser en bestemt analysemetode har for det endelige resultat.

Indhold

 

Sundheds- og velfærdsantropologi beskæftiger sig med hvordan forholdet mellem menneske, institution og samfund udspiller sig i forskellige livsfaser. Kurset retter sig mod studiet af de sociale og kulturelle aspekter af velfærd, sundhed og sygdom, blandt andet ved at sætte fokus på ideen om statens og civilsamfundets medansvar for indbyggerne: borgere, migranter, flygtninge...

Kurset har et bredt socialt og kulturelt perspektiv på sundhed, sygdom og velfærd, og giver mulighed for at beskæftige sig med så forskellige emner som: patientroller, sygdomsopfattelser, velfærdsbegreber, institutionsanalyse, familie, solidaritet, integration, generationsforhold mm. I den sammenhæng er staten i sig selv interessant - hvordan adskiller stater sig?

I efteråret 2010 vil endvidere indgå et særligt modul (2 undervisningsgange på engelsk) om psykiatri v. gæsteprofessor A. Luse.

På kurset arbejdes aktivt frem mod den opgave, der skal udarbejdes efterfølgende, og det forventes derfor at de studerende i forløbet er aktive omkring oplæg, udvikling af egne interesseområder og selvstændig litteratursøgning.

Faglige forudsætninger

En relevant BA-uddannelse er en forudsætning for at følge dette kursus.

Underviser

Mette Louise Johansen, Jens Seeberg

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningsformen er projektorienteret, understøttet af forelæsninger, workshops og studenteroplæg.

Litteratur

Vejledende litteratur:

Steffen, V. (2007) (red): Sundhedens Veje. Grundbog i sundhedsantropologi . København: Hans Reitzel. ISBN: 13:978-87-412-5020-5

Marshall, T.H. (2003, [1950]): Medborgerskab og social klasse. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN: 87-412-2408-6

Bjerge, Bagga og Bodil Selmer (red.): Det sociale arbejdes daglige praksis. Perspektiver på brugerinddragelse og retssikkerhed. Århus Universitetsforlag. ISBN: 978 87 7934 33 1 3

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i antropologi og etnografi, linje i sundheds- og velfærdsantropologi

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Prøveform: fri skriftlig hjemmeopgave.
Omfang: max. 15 sider pr. studerende

Prøven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven undtagen problemformulering og konklusion kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Det skal således fremgå af besvarelsen hvilke afsnit de enkelte er ansvarlige for.
Prøven må have deltagelse af max. 2 studerende.

Den til opgaven udarbejdede litteraturliste skal indeholde mindst 5 titler, der ikke indgår i undervisningens læseplan og som belyser nye vinkler af de udvalgte problemstillinger.