Biologisk-Fysisk Oceanografi (Q1) ( efterår 2010 - 5 ECTS )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
engelsk
-
Niveau:
Kandidatkursus
-
Semester/kvarter:
1. kvarter med et 3-dages feltkursus i uge 33, den 18.- 20. august i Lille Bælt
-
Timer per uge:
3
-
Deltagerbegrænsning:
10 af hensyn til plads på skibet. Studerende på afslutningen af kandidatdelen samt udvekslingsstuderende vil blive højt prioriteret.
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Naturvidenskabelige Fakultet
-
Udbud ID:
19001
Formål
Formålet med kurset er:
-
At de studerende tilegner sig en grundlæggende viden om sammenhængen mellem de fysiske forhold og de biologiske processer i marine økosystemer, som det f.eks. ses i områder med upwelling og høj primærproduktion og ved oceanografiske fronter.
-
At de studerede efter endt kursus har erhvervet sig så meget indsigt at de kender og forstår de grundlæggende fysiske forudsætninger for de biologiske processer som bølger, strøm, lagdeling, temperatur og salinitet.
-
At give de studerende kendskab til de databehandlingsmetoder og det udstyr der anvendes indenfor forskningen i marine økosystemer.
-
At give de studerende kendskab til oceanernes rolle for det globale klima.
Obligatorisk program
Feltkursus og skrivning af artikeludkast
Indhold
Kurset starter med et 3-dages feltkursus ved Lille Bælt hvor vi bruger vores nye forskningskutter "TYRA" som platform for de fysiske og biologiske målinger i Lille Bælt. Primærproduktionen er ca. 30 procent højere i det centrale Lille Bælt da nogle særlige strømforhold gør at vandet opblandes og næringssalte bringes op i overfladen og dermed op i lyset. Der skal måles strømforhold, salinitet, temperatur, klorofyl-a og ilt, og der skal indsamles phyto- og zooplanktonprøver på en række stationer. Selve den teoretiske del af kurset omfatter en gennemgang af marine økosystemers biologiske og fysiske oceanografi og set i forhold til fordelinger af bl.a. primærproduktionen i tid og rum og herunder også phyto- og zooplankton fordelinger. På kurset vil der være forelæsere udefra til undervisning i marin økosystem-modellering og i oceanernes rolle for det globale klima. De på feltkurset indsamlede data udgør grundlaget for det artikeludkast der indgår som en del af eksamen. Data bearbejdes ved de første øvelsesgange i efteråret hvor et program som SURFER introduceres og anvendes.
Faglige forudsætninger
Akvatisk Biologi
Underviser
Lars Chresten Lund-Hansen
, Jens Tang Christensen, Bogi Hansen, Torben Vang m.fl. fra Marin Økologi
Undervisnings- og arbejdsform
Forelæsninger og teoretiske øvelser (3 timer pr. uge i 7 uger) samt 3-dages feltkursus i august
Litteratur
Biological Oceanography - An Introduction. The Open University Press, 1999
Handouts and relevant articles
Kursushjemmeside
www.aula.au.dk
Eksamensterminer
Ordinær eksamen: 1. kvarter
Reeksamen: Efter aftale med faglærer
Udbyder
Biologisk Institut
Læringsmål
Når kurset er færdigt, forventes den studerende at kunne:
-
Identificere præcist de fysiske forhold og komponenter, der er relevante i forhold til de biologiske processer.
-
Forklare betydningen af de fysiske forudsætninger i forhold til de biologiske processer.
-
Beskrive de grundlæggende interaktioner mellem de fysiske og biologiske forhold i marine økosystemer.
-
Beskrive og anvende det præsenterede marine måleudstyr og databehandlingsmetoder.
-
Formulere og opstille hypoteser/problemstillinger, der relaterer sig til de gennemgåede emner.
Bedømmelse
-
20 minutters mundtlig eksamen uden forberedelse med inddragelse af artikeludkast
-
7-trinsskalaen
-
Ekstern censur