[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
At kursusdeltagerne får en grundlæggende viden om teori og praksis i biologisk bekæmpelse af skadevoldere. Hovedvægten vil blive lagt på skadelige insekter, men også andre organismer (sygdomme, ukrudt) vil blive behandlet. Der vil blive arbejdet med forskellige grupper af naturlige fjender (prædatorer, parasitoider, insektpatogener, antagonister) og deres biologi. Kurset vil desuden give kursusdeltagerne indsigt i den teoretiske baggrund for skadevolderes populationsdynamik og -regulering og i forskellige strategier for biologisk bekæmpelse (klassisk biologisk bekæmpelse, augmentation mm).
Projektopgave, som indgår i bedømmelsen.
Vi vil på kurset arbejde med de dele af biologien, som anvendes i relation til biologisk bekæmpelse af skadeorganismer. Dette indebærer en gennemgang af de grupper af nytteorganismer, der anvendes til at bekæmpe de vigtigste grupper af skadevoldende organismer: parasitoider, prædatorer, herbivorer, nematoder, insektpatogene svampe og antagonister. De forskellige strategier for biologisk bekæmpelse, som organismerne indgår i, vil blive gennemgået, herunder introduktion af eksotiske naturlige fjender (classical biological control), beskyttelse af endemiske naturlige fjender (conservation biological control) og udsætninger af naturlige fjender (augmentation). Eksempler på biologisk bekæmpelse, der anvendes i praksis, oftest som en del af IPM- (Integrated Pest Management) programmer, vil blive brugt til at belyse metodens potentiale og begrænsninger. Kurset vil desuden omhandle problemstillingen med non-target effekter af biologisk bekæmpelse.
Vi vil desuden arbejde med de teoretiske overvejelser, der ligger til grund for udvælgelsen af ovennævnte metoder og organismer. Blandt andet vil teorien bag følgende emner blive gennemgået:
Koblingen mellem teori og praksis vil blive anvendt til at give et indblik i, hvordan populationsmodeller kan bruges til udviklingen af biologiske bekæmpelsesstrategier.
Annie Enkegaard (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr), Lise Stengård Hansen og Joachim Offenberg (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr) samt gæsteforelæsere.
Undervisningen vil bestå af en blanding af forelæsninger, teoretiske og praktiske øvelser samt diskussioner i 2 x 3 timer per uge i 7 uger, som forudsætter forberedelse og aktiv deltagelse af de studerende. I den 4., 5., og 6. uge af kurset er der desuden 1 x 3 timers laboratorieøvelser per uge til det afsluttende projekt og en rapport, som indgår i den samlede bedømmelse.
Hajek, A. 2004. Natural enemies. An introduction to biological control. Cambridge University Press.
Udleveret materiale
Ordinær eksamen: 1. kvarter
Reeksamen: 2. kvarter
Biologisk Institut, i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr.
Når kurset er færdigt forventes studenten at kunne: