Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Videregående zoologisk feltkursus - Adfærdsbiologi ( efterår 2010 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: Sommeren 2010, 4. - 11. juli
  • Timer per uge: 7 dages eksternt feltkursus + individuelt timeforbrug
  • Deltagerbegrænsning: 10 + 10 fra Hamburg University
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 19008

Formål

Kurset henvender sig til studerende på 4. år, der ønsker træning i design og analyse af feltbaserede eksperimenter, og er velegnet som forberedelse til speciale eller projektarbejde. Formålet er at designe og gennemføre et feltprojekt i adfærdsbiologi, økologi eller zoologi.

Obligatorisk program

Hele kurset 

Indhold

De studerende forbereder forud for kurset 1-2 videnskabelige artikler om relevante projektemner. Den første dag udarbejdes en forsøgsprotokol med projektbeskrivelse, hypoteser og metoder med udgangspunkt i den udleverede litteratur. De efterfølgende 5-6 dage foretages dataindsamling i felten og evt. eksperimentelt arbejde i laboratoriet. Normalt arbejdes der med invertebrater. Sideløbende med feltarbejdet udarbejdes en individuel rapport, der udformes som en videnskabelig afhandling. Kurset afsluttes med et seminar, hvor alle studerende foretager en kort præsentation af projekt og resultater. Derudover udarbejdes en individuel rapport, der udformes som en videnskabelig afhandling. Afhandlingen skrives på engelsk og skal indeholde teori, metode, statistik og diskussion med inddragelse af relevant litteratur. Afhandlingen afleveres efter kurset.

Læringsmål

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

  • Anvende generel teori indenfor adfærdsbiologien i konkrete eksperimenter
  • Formulere en teoretisk problemstilling
  • Opstille testbare hypoteser
  • Gennemføre felt-og laboratoriebaserede eksperimenter
  • Anvende statistiske analysemetoder til databehandling
  • Formulere en skriftlig videnskabelig afhandling

Faglige forudsætninger

Adfærdsbiologi eller Zoologiske overbygningskurser

Underviser

Trine Bilde (AU) og Jutta Schneider (Hamborgs Universitet), og evt. gæstelærere

Undervisnings- og arbejdsform

7 dages eksternt feltkursus i Pevestorf  ved Elben i Tyskland den 4. - 11. juli 2010. Kurset foregår i tæt samarbejde med studerende fra Hamborgs Universitet.

 

Litteratur

Udleveret originallitteratur

Kursushjemmeside

www.aula.au.dk/courses/VZFA/

Udbyder

Biologisk Institut

Særligt om dette kursus

Kursusudgift:

100 kr per døgn, i alt 700 kr.

Indbetales på Informationskontoret, bygning 1135.

Bedømmelse

  • Bedømmelse af projektrapport
  • 7-trinsskala
  • Intern bedømmelse