Videregående biokemi (Q1+Q2) ( efterår 2010 - 10 ECTS )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
dansk
-
Niveau:
Grundkursus
-
Semester/kvarter:
1. og 2. kvarter.
-
Timer per uge:
2-25 (se Undervisning- og arbejdsform)
-
Deltagerbegrænsning:
Ingen
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Naturvidenskabelige Fakultet
-
Udbud ID:
19079
Formål
Kursets formål er at sætte den studerende i stand til at analysere og forstå sammenhænge på tværs af cellens komplekse netværk af metaboliske reaktioner og derigennem opnå en dybere forståelse for hvordan naturen og evolutionen har løst en række fundamentale, biologiske problemer.
Obligatorisk program
Laboratorie- og skærmøvelser.
Indhold
Kurset bygger videre på færdigheder opnået på kurset Almen Biokemi og sigter efter at opbygge den studerendes evne til at genkende, fortolke og sammenligne naturligt forekommende enzymtyper baseret på deres tredimensionelle struktur, den biokemiske reaktion, enzymerne varetager samt enzymernes rolle i cellens overordnede metabolisme.
Med afsæt i den grundlæggende forståelse af metabolismen opnået på Almen Biokemi, udbygges kendskabet til alle centrale dele af cellens stofskifte, bl.a. biosyntese og nedbrydning af vigtige metabolitter som aminosyrer, nukleotider, fedtsyrer og sukkerstoffer, signalering, membrantransport, posttranslationel modifikation af proteiner, samt proteolytiske enzymer. Der arbejdes også videre med enzymkinetik (bl.a. behandles kooperativ og anden ikke-Michaelis-Menten kinetik) og regulering af enzymer (bl.a. allosteri, effektormolekyler og regulatoriske subunits)..
Læringsmål
Efter at have fuldført kurset forventes den studerende at kunne,
-
gøre rede for almindelige katalytiske og regulatoriske mekanismer i enzymer, samt kunne genkende og klassificere enzymer ud fra den biokemiske reaktion, de varetager.
-
gøre rede for naturligt forekommende posttranslatoriske modifikationer, bl.a. hvor disse forekommer og hvordan de introduceres, samt sammenligne deres funktionelle betydning.
-
gøre rede for forskellige typer af membranproteiner, deres opbygning og struktur, samt de energetiske og kemiske forhold der gør sig gældende ved transport af molekyler over membranen. Foretage simple beregninger af membranetransport og -potentiale.
-
opskrive og sammenligne de biokemiske reaktionsmekanismer for de generelle enzymklasser.
-
gøre rede for biosyntese og nedbrydning af glycogen, fedtsyrer, lipider, aminosyrer og nukleotider samt sammenligne analoge reaktioner.
-
gøre rede for og analysere de forskellige organellers funktion i eukaryote celler i forhold til metaboliske enzymers regulering og funktion.
-
gøre rede for de vigtigste organers biokemiske funktion i den menneskelige organisme og deres samspil i den overordnede metabolisme.
-
gøre rede for de strukturelle og genetiske principper for det humorale og cellulære immunsystem.
-
beskrive og fortolke resultaterne af forelagte biokemiske eksperimenter baseret på originallitteratur, samt analysere disse i lyset af den opnåede, teoretiske viden.
-
gøre rede for grundlæggende eksperimentelle teknikker indenfor biokemi, såsom analyse af enzymatiske reaktioner, gelelektroforese, søjlekromatografi, isoelektrisk fokusering, radioaktiv mærkning, massespektrometri og mutagenese, og formålet med disse teknikkers anvendelse.
-
foreslå enkle eksperimentelle forløb til belysning af en forelagt biokemisk problemstilling.
-
forklare de biokemiske og metabolistiske effekter af en forelagt enzymdefekt eller -mutation og fremsætte hypoteser om eventuelle observérbare, fysiologiske effekter.
-
foretage enkle beregninger på grundlag af formler fra lærebogen.
-
kunne beskrive proteiners struktur, bl.a. hvorledes et proteinmolekyle binder sit substrat eller kofaktor og identificere sekundære, tertiære og kvaternære strukturelementer.
Faglige forudsætninger
Almen biokemi og Almen molekylærbiologi.
Underviser
Ansvarshavende lærer
Navn: Michael Etzerodt
Universitetsadresse: Molekylærbiologisk Institut, Forskerparken, Gustav Wieds Vej 10C, Bygn. 3131, rum 221, 8000 Århus C
Telefonnummer: 8942 5070
E-mail:
etzerodt@mb.au.dk
Øvrige lærere
Ditlev Brodersen, Jan Trige Rasmussen, Hans Christian Thøgersen, Jan J. Enghild
Undervisnings- og arbejdsform
28 forelæsninger
38 teoretiske øvelser
30 laboratorieøvelser
Litteratur
Undervisningsmateriale
Lærebog: BIOCHEMISTRY, 6th edition (2007)
Forfattere: Berg, Tymoczko and Stryer
Udgivelsessted: W.H. Freeman and Company
ISBN Nr: 0-7167-8724-5
Supplerende materiale
Øvelsesvejledninger
Gamle eksamensopgaver
Kursushjemmeside
Der henvises til Aarhus Universitets e-learningssider:
http://www.aula.au.dk
Eksamensterminer
Eksamen: 2. kvarter
Placering: Mandag den 10. januar 2011, uge 2
Reeksamen: August
http://science.au.dk/uddannelse/undervisning/eksamen/regler-for-tilmelding-til-kurser-med-fastlagt-eksamen/
Udbyder
Molekylærbiologisk Institut
Indgår i følgende studieordninger
Bacheloruddannelsen i Molekylærbiologi, Molekylær medicin og Bioteknologi
Bedømmelse
-
4 timers skriftlig eksamen med alle hjælpemidler
-
7-trinsskala
-
ekstern censur