[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Den studerende skal kunne:
fra selvvalgt praksisfelt (f.eks. instrumentalundervisning, kordirektion, rytmisk sammenspil eller skoleundervisning).
Undervisningen foregår som holdundervisning med tilhørende vejledning af grupper og individuelle studerende. Forløbet består af et projektorienteret undervisnings- og vejledningsforløb, som introducerer til metoder til observation af og refleksion over musikpædagogisk praksis; som diskuterer relevante problemstillinger; som giver rum for udveksling af erfaringer, og som vejleder i udformning og gennemførelse af projektet.
Praksisfelt:
Det forudsættes, at den studerende sideløbende deltager i et musikalsk praksisfelt efter eget valg. Arbejdet i praksisfeltet danner grundlag for indsamling af empiri, som skal bruges i projektarbejdet. Praksisfeltet skal indeholde en musikalsk instruktionssituation i bred forstand, hvor den studerende har mulighed for enten selv at instruere eller at iagttage andres instruktion. Gennem valget af praksisfelt har man mulighed for at præge sin uddannelse i retning af sine primære interesseområder. Eksempler på praksisfelter er f.eks. instrumentalundervisning, kordirektion, rytmisk sammenspil eller skoleundervisning.
ingen
Modulansvarlig Kirsten Fink Jensen ( kirstenf@dpu.dk )
Studerende er forpligtet til at deltage i et musikalsk praksisfelt af deres eget valg, mens de studerer på kurset. Arbejde inden for praksis danner grundlag for indsamling af empiriske data, der skal anvendes i projektet. Inden for praksis skal indeholde en musikalsk instruktion situation i bred forstand, med studerende, der har mulighed for enten at give undervisning eller til at overholde den undervisning, som gives af andre. Gennem deres valg af praktiske område, har de studerende mulighed for at påvirke deres uddannelse i retning af deres vigtigste områder af interesse. Eksempler på områder af praksis er instrumental undervisning, kordirektion, rytmisk sammenspil instruktion eller skole teachingteaching.
Dansk
Det forudsættes at følgende grundlitteratur (i alt 703 s.) læses/er læst:
Fink-Jensen, Kirsten. (2003). Den forskende lærer i et fænomenologisk perspektiv. In H. Rønholt, S.-E. Holgersen, K. Fink-Jensen & A. M. Nielsen (Eds.), Video i pædagogisk forskning (s. 241-282). København: Hovedland. (41 s.)
Fink-Jensen, Kirsten. (2006). Fascination og lærerfaglighed . Billesø og Baltzer. Værløse.(200 s.)
Hanken, I. M., & Geir, J. (1998). Musikkundervisningens didaktikk . Oslo: Cappelen Akademisk Forlag. (242 s.)
Hastrup, K. (1992). Det antropologiske projekt om forbløffelse. København: Gyldendal/Intro. (80 s.)
*Nielsen, F. V. (1999). Den musikpædagogiske forsknings territorium: Hovedbegreber og distinktioner i genstandsfeltet. Skolefag, Læring & Dannelse, arbejdspapirer, 14 . (44 s.)
Nielsen, F. V. (1998). Almen musikdidaktik (1. eller 2. reviderede udgave). København: Akademisk Forlag, kap.1 og 2. (87 s.)
*Sfard, Anna. (1998) On two metaphors for learning and the dangers of choosing just one. In Educational Researcher 27, nr. 2, pp. 4-13. (9 s.)
I henhold til samarbejdsaftalen mellem Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Københavns Universitet indskrives de studerende som meritstuderende ved Musikvidenskab, når modulet skal læses, og eksamen aflægges ved Musikvidenskab. Det betyder, at eksamen aflægges efter eksamensbestemmelserne for kandidatuddannelsen for Musikvidenskab (se nedenfor om prøveform).
Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave (projektrapport) med efterfølgende bunden mundtlig dialog uden forberedelse. Den mundtlige eksamination er en bunden dialog, indledt og disponeret af eksaminator på grundlag af projektrapporten.
Ekstern censur
