[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
- kan redegøre for centrale forskelle i divergerende humanvidenskabelige traditioner med hensyn til videns- og videnskabsopfattelse
- kan modstille forskellige positioner og eksemplificere disses anvendelse inden for fagets discipliner
- på baggrund af et udleveret tekstuddrag og et eller flere medfølgende spørgsmål kan give en karakteristik af teksten og perspektivere denne i relation til andre teoretiske positioner.
Formålet med disciplinen er at give den studerende et elementært kendskab til de væsentlige teorier og metoder der har præget fagets centrale discipliner, samt til disses historisk-epistemologiske baggrund.
ingen
Karsten Hvidtfeldt
Undervisningen finder sted som øvelser, hvor grundlæggende videnskabs-teoretiske problemstillinger først fremlægges i oversigtsform for så efterfølgende i forbindelse med analyse og diskussion af eksemplariske tekstuddrag at blive konkretiseret.
dansk
Niels Brügger og Orla Vigsø (2002), Strukturalisme , Roskilde, Samfundslitteratur
Norman Davies (1997), Europe . A History , London, Pimlico
Hans Siggaard Jensen et al. (udg.) (2006), Tankens magt. Vestens idehistorie , 3 bd., København, Lindhardt & Ringhof
Hans-Jørgen Schanz (2006), Europæisk idehistorie. Historie. Samfund. Eksistens , København, Gyldendal
Gunnar Skirbekk & Nils Gilje (2000), Filosofiens historie , 2 bd., København, Gyldendal
Omfang 6-8 sider.
Den studerende skal redegøre for en videnskabsteoretisk
problemstilling med udgangspunkt i en forelagt, læst tekst. Der
gives et valg mellem to forskellige opgaver. Hver opgave består
af et tekstuddrag og et eller flere medfølgende spørgsmål. På
denne baggrund skal den studerende give en karakteristik af
teksten og perspektivere den i relation til andre teoretiske
positioner.