Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Miljøgeofysisk metodik (Q1+Q2) ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus
  • Semester/kvarter: 1. og 2. kvarter
  • Timer per uge: 4
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 19228

Formål

At give den studerende en baggrund for at forstå muligheder og begrænsninger for de hyppigst anvendte geofysiske metoder i forbindelse med miljø- og ingeniørgeofysiske problemstillinger.

Indhold

Kurset omhandler de almindeligst anvendte geofysiske metoder i forbindelse med hydrogeologisk kortlægning, råstofefterforskning, undersøgelse af lossepladser og giftdepoter og andre miljøgeofysiske problemstillinger.

 

Hovedvægten lægges på elektriske og elektromagnetiske metoder, logging teknikker og den integrerede tolkning af data fra disse metoder. Blandt de geoelektriske metoder omtales sonderinger og profileringer samt kontinuerte måletekniker til detaljeret geologisk kortlægning. Blandt de elektromagnetiske metoder omtales magnetiske dipol-dipol metoder samt den transiente metode.

Blandt logging teknikker gennemgås elektriske logs, herunder Ellog metoden, og gamma

log.

 

Metoderne vil blive gennemgået med vægten lagt på en forståelse af deres muligheder og begrænsninger samt fejlkilder i forbindelse med måling og tolkning af data. Desuden vil problemstillinger i forbindelse med inversion og integreret tolkning af data fra flere forskellige metoder være et hovedanliggende. En del af kurset anvendes til opnåelse af erfaring i brug at computerbaseret tolkningsprogrammel.

 

Det anbefales, at man i forbindelse med kurset i Miljøgeofysisk Metodik også tager Hydrogeofysisk feltkursus, men det er ikke obligatorisk.

Læringsmål

Deltagerne skal ved kursets afslutning kunne:

  • Forklare de fundamentale fysiske forhold omkring geoelektriske, elektromagnetiske og logging   metoders virkemåde, herunder deres stærke og svage sider og faldgruber i deres anvendelse.
  • Identificere typiske anvendelser af geoelektriske, elektromagnetiske og logging metoder,herunder et elementært kendskab til metodernes feltpraksis.
  • Identificere typiske geologiske forekomsters resistivitet.
  • Beregne geometriske faktorer for geoelektriske metoder og vurdere signal/støjforhold for geoelektriske, elektromagnetiske og logging metoder.
  • Beregne responser fra Ground Conductivity Meters.
  • Beregne resistiviteter for vandige opløsninger af dissocierede ioner.
  • Benytte Archie's lov.
  • Forklare ækvivalenser i forbindelse med tolkning af data fra geoelektriske og elektromagnetiske metoder.
  • Analysere tolkninger af geoelektriske og transiente sonderinger og forklare elementære årsager   bag usikkerhedsanalyserne.
  • Ræsonnere omkring den integrerede tolkning af data fra flere forskellige geoelektriske og elektromagnetiske metoder.

Faglige forudsætninger

Grundkurserne Global Geofysik og Geofysiske Metoder eller tilsvarende. Det forventes, at de studerende kan udføre grundlæggende regneoperationer svarede til introduktionsniveu på universitetet, herunder differentiere og integrere simple funktioner.

 

Kurset er et ud af fem relaterede kurser. Disse kurser er 1) Miljøgeofysisk metodik, 2) E & EM metoder til grundvandskortlægning, 3) Hydrogeofysisk feltkursus 4) Videregående elektromagnetiske metoder og 5) Geofysisk inversionsmodellering. Bemærk at kurserne 4) og 5) er avancerede kurser og udbydes efter behov. 5) er et generelt kursus for alle geofysiske discipliner. 

Underviser

Lektor Niels Bøie Christensen og lektor Esben Auken, Geologisk Institut.

Undervisnings- og arbejdsform

2 forelæsninger og 2 øvelser per uge.

Dansk/Engelsk

Litteratur

 

(1) Groundwater Geophysics, Ed: Reinhard Kirsch, Springer, ISBN 10 3-540-29383-3,
     (købes i Stakbogladen)

(2) Geofysisk borehulsmåling. Logging, Werner Bai,
     (købes hos Karen Thomsen, GIs sekretariat,   bygning 120, ma-fr 8-12).

(3) N.B. Christensen, 1999: Geoelektriske metoder i miljøgeofysisk sammenhæng.
     Forelæsningsnoter, p1-47.

(4) K.I. Sørensen, E. Auken, N.B. Christensen and L. Pellerin, 2005: An Integrated
     Approach for Hydrogeophysical Investigations, Near-Surface Geophysics,
     Ed.
Dwain K. Butler, SEG Investigations in Geophysics 13.

(5) N.B. Christensen, 1998: Opgavesamling til Miljøgeofysisk Metodik, p1-33.

(6) N.B. Christensen, 2001: Løsninger til opgavesamling i Miljøgeofysisk Metodik, p1-59.

Eksamensterminer

Eksamen: 2. kvarter

Placering: Onsdag den 5. januar 2011, uge 1

Reeksamen: Efter aftale med faglærer

http://science.au.dk/uddannelse/undervisning/eksamen/regler-for-tilmelding-til-kurser-med-fastlagt-eksamen/

Tilmelding til undervisning

Selvbtjeningen

Studieordning og bedømmelse

Kandidatuddannelsen i geologi

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatuddannelsen i teknisk geologi

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Retning: Geofysik

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Tilvalgsfag: Geologi og geofysik

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Tilvalgsfag: Geologi og geofysik

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


4-timers skriftlig eksamen med alle hjælpemidler (ingen PC)

Bedømmelse efter 7 trinsskalaen

Medvirken af ekstern censor