Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Palæontologi og stratigrafi (Q2) ( efterår 2010 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Grundkursus
  • Semester/kvarter: 2. kvarter
  • Timer per uge: 7
  • Deltagerbegrænsning:
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 19209

Formål

Kurset skal give deltagerne et bredt kendskab til Jordens og livets udvikling, samt til de vigtigste evolutionære processer. Der lægges vægt på, at deltagerne får en forståelse for livets store indvirkning på Jordens fysiske udvikling. Deltagerne skal opnå kendskab til hvorledes fossiler anvendes til geologisk aldersbestemmelse og til rekonstruktion af fortidige miljøer. Kurset skal desuden gøre de studerende i stand til, ved hjælp af de vigtigste stratigrafiske redskaber, at analysere og kortlægge geologiske lagserier og deres aflejringshistorie.

Obligatorisk program

Øvelser

Indhold

Palæontologi
De enkelte dyre- og plantegrupper præsenteres nogenlunde i den rækkefølge, de er opstået eller har fået betydning i. Der lægges vægt på samspillet mellem organismernes form og funktion i forhold til de fysiske omgivelser, samt fossilers anvendelse til alderbestemmelse og miljøtolkninger.   Historisk Geologi Kurset omfatter en generel gennemgang af Jordens og livets historie. De fysiske forhold, som til enhver tid har sat rammerne omkring udviklingen, vil blive gennemgået. Fokus vil være på kontinenternes placering, oceanernes og atmosfærens udvikling samt klimaændringer.
Den biologiske udviklings betydning for Jorden vil også blive belyst, ligesom de gentagne masseuddøener og deres indflydelse på livets udvikling vil blive diskuteret. Darwins forklaringsmodel for den biologiske evolution præsenteres. Døde organismers forvandling til fossiler samt opbevaringsforhold gennemgås kort.   Stratigrafi
Stratigrafi er læren om de geologiske lagserier. I stratigrafi beskrives og inddeles lagserier primært ud fra bjergartstype, fossilindhold og aldersrelationer. Grundbegreber og historisk baggrund for den moderne forståelse af geologiske lagserier præsenteres. De vigtigste stratigrafiske disciliner, lito-, bio-, krono- og sekvensstratigrafi, gennemgås, og der øves i stratigrafisk analyse og korrelation. I kurset lægges vægt på, hvorledes disse discipliner kan anvendes til tolkning af geologiske lagseriers aflejringshistorie.

 

Læringsmål

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:

  • Identificere og beskrive de almindeligste fossiler samt bestemme dem til alder og systematisk hovedgruppe.
  • Foretage simple palæoøkologiske rekonstruktioner ud fra økologiske tolkninger af almindelige fossiler.
  • Redegøre for hovedtræk af Jordens fysiske udvikling (fx atmosfære, klima, kontinenternes opståen samt disses bevægelser gennem de seneste 700 mio. år).
  • Redegøre for hovedtræk af livets udvikling på Jorden fra bakterie til menneske.
  • Vurdere samspillet mellem livets og Jordens fysiske udvikling (fx. ændringer i atmosfærens sammensætning og katastrofers betydning).
  • Beskrive de stratigrafiske grunddiscipliner (lito-, bio-, krono- og sekvensstratigrafi) og gøre rede for deres principielle forskelle.
  • Anvende de stratigrafiske redskaber til analyse og korrelation af konkrete lagserier og deres aflejringshistorie

Faglige forudsætninger

Underviser

Erik Thomsen (ansvarlig)Claus Heilmann-Clausen

 

Undervisnings- og arbejdsform

Palæontologi
3 F pr. uge i 7 uger i 2. kvarter.
2 Ø pr. uge i 7 uger i 2. kvarter.
Stratigrafi
2 F/Ø pr. uge i 7 uger i 2. kvarter.

Danish

Litteratur

Wicander, R. og Monroe, J.S., 2005, Historical Geology.
Michelsen, O. 2000. Kompendium i stratigrafi og historisk geologi.
Kompendium i palæontologi.

Eksamensterminer

Eksamen: 2. kvarter

Placering: Fredag den 14. januar 2011, uge 2

Reeksamen: August

http://science.au.dk/uddannelse/undervisning/eksamen/regler-for-tilmelding-til-kurser-med-fastlagt-eksamen/

Indgår i følgende studieordninger

Bacheloruddannelsen i Geologi

Tilmelding til undervisning

Selvbetjeningen

Studieordning og bedømmelse

Grundfaget i geologi

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med intern censur

Tilvalgsfag: Geologi og geofysik

  • Skriftlig, bedømt efter 7-skala med intern censur


3 timers skriftlig eksamen uden hjælpemidler.
Bedømmelse efter 7-trinsskalaen
Intern censur.