[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Målsætning for faget:
Formålet er at give den studerende en forståelse af sandsynlighedsteori og stikprøveteori samt være i stand til at gennemføre test på og opstille konfidensintervaller for én middelværdi, én varians og én andel, herunder at kunne forholde sig til om diverse forudsætninger er opfyldte.
Baggrund for faget:
Undervisningens udgangspunkter er kendskab til de sandsynlighedsteoretiske regneregler, der gælder for udfald af en og flere stokastiske udfald, herunder de standard sandsynlighedsfordelinger, der knytter sig til beskrivelse af stokastiske forsøg med udfald af såvel diskret som kontinuert karakter. Det drejer sig om fordelingerne: hypergeometrisk, binomial, poisson, normal, t- og chi-i-anden-fordelinger.
I undervisningen behandles stikprøveteori i form af metoderne for simpel tilfældig, stratificeret, klynge- og systematisk udvælgelse. Dertil kommer brug af de almindeligste beskrivende mål for central tendens, variation, skævhed og fordelingsform i populationer og stikprøver. I behandling af stikprøveresultater benyttes såvel de induktive slutningsmåder i form af konfidensintervaller som de deduktive slutningsmåder i form af hypoteseprøvning.
Faget har flg. hovedelementer:
Beskrivende statistik
Sandsynlighedsteori
Stokastiske variable og sandsynlighedsfordelinger
Stikprøveudvælgelse og stikprøvefordelinger
Punkt- og interval-estimation for én parameter
Inferensteori
-
John Vestergaard Olesen
Forelæsninger suppleret med øvelser
Se bogliste på BlackBoard
Ja, for HA 1. semester studerende
Det væsentligste udgangspunkt i faget er analyser af teoretiske eller empiriske data af erhvervsøkonomisk eller samfundsøkonomisk art. Det er centralt, at den studerende kritisk kan vurdere forudsætningerne for at gennemføre analyser på data, og kan definere og formulere de relevante erhvervsøkonomiske eller samfundsøkonomiske problemstillinger i statistiske termer, som data kan bruges til løsning af.
Den studerende skal kunne udvælge og beherske de statistiske metoder, der skal anvendes til løsninger af problemstillingerne samt kritisk reflektere over de forudsætninger, der knytter sig til de anvendte metoder. Dertil kommer, at den studerende skal kunne arbejde selvstændigt og kommunikere analyseresultater til såvel specialister som ikke-specialister og formulere eventuelle forbedringsforslag til dataindsamling og analyser, samt perspektivere analyseresultaterne til den erhvervsøkonomiske eller den samfundsøkonomiske problemstilling og/eller teori, hvor de statistiske analyser er en del af løsningen.
På baggrund af en given problemstilling skal der med udgangspunkt i et større datasæt udarbejdes en rapport, som bliver bedømt som enten bestået eller ikke-bestået.
Reeksamen består af en mundtlig eksamen ligeledes bedømt som enten bestået eller ikke-bestået.
Ingen censur, underviseren bedømmer opgaverne.
Bedømmelsen bestået:
Den studerendes præstation viser, at den studerende som minimum opfylder og forstår kvalifikationsmålene, men han eller hun har ingen eller næsten ingen sammenhængende forståelse af disse kvalifikationer. Den studerende opfylder minimumskravene til kompetencer. Det udmønter sig i
* Valg af korrekte metoder og analyseformer med meget begrænset argumentation.
* Begrænsede og ofte partielle analyser i forhold til det ønskede.
* Begrænsede og svagt sammenhængende forudsætningsdiskussioner ved metodevalg, analyser og tolkning af analyseresultater.
John Vestergaard Olesen
27.08.2010 (IMH)