[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- viser kendskab til sit selvvalgt historiske emne
- kan udvælge og vurdere et relevant materiale
- kan analysere en historisk problemstilling
- kan redegøre for sine metodiske og teoretiske valg
- kan diskutere de forskningsmæssige problemer, der er knyttet til emnet
- kan fremstille og formidle sit emne på en interessant måde
Disciplinen omfatter et studium af et af fagets systematiske og kronologiske felter, og har til formål at give den studerende mulighed for at beskæftige sig indgående og selvstændigt med et historisk emne, herunder at anvende de kvalifikationer, der er opnået tidligere i studiet.
Undervisning i historiebrug ingår nu for tiden i bacheloruddannelsen. Formålet med dette bachelorprojekt er at udvikle studiet af forestillinger om historien og brug af densamme i forskellige sammenhanger. Den er ikke ment at vara tilknuttet någon speciel historisk periode eller begivenhed.
Undervisningen vil se nærmere på spørsmål som: Hvordan formes vores forestillinger om fortiden? Hvem formidler disse forestillinger och gennem hvilke fora? Hvilke følger kan forskellige historiebrug få for vores handlande idag? Hvilke er de centrale begreber i studiet af historiebrug og historieformidling? I deres projekt skal de studerende siden selve analysere eksempler på brug af historien og formidling af forestillinger om historien i praksis efter eget valg.
Forudsætningen for at indstille sig til prøven i Bachelorprojekt, er halvanden års beståede studier (90 ECTS point) på de første to år af bacheloruddannelsen.
Martin Alm
Undervisningen foregår på hold og har seminarpræg. En væsentlig del af undervisningen har karakter af diskussion af de studerendes egne projekter.
Bernard Eric Jensen, Historie - livsverden og fag , København: Gyldendal 2003, s. 65-81, 358-392 (52 s.)
Janus Møller Jensen, "Holger Danske og dansk identitet. En dansk helt i kamp for troen, ca. 1450-1550", i Samuel Edquist, Lars Hermanson & Stefan Johansson (red.), Tankar om ursprung. Forntiden och medeltiden i nordisk historieanvändning , Stockholm: Statens historiska museum 2009, s. 95-117 (23 s.)
Klas-Göran Karlsson, "Historiedidaktik: begrepp, teori och analys", i Klas-Göran Karlsson & Ulf Zander (red.), Historien är nu. En introduktion till historiedidaktiken , 2. oplag, Lund: Studentlitteratur 2009, s. 25-69 (45 s.)
Jesper Knudsen, "Folkeviljen reste mindesmærker. En undersøgelse af monumenter for Frederik VII", i Jørn Guldberg (red.), Kunst, samfund, kunst... En hilsen til Broby , Odense: Odense Universitetsforlag 1987, s. 71-99 (29 s.)
David Ludvigsson, "Den audiovisuella historien", i Peter Aronsson (red.), Makten över minnet. Historiekultur i förändring , Lund: Studentlitteratur 2000, s. 78-90 (13 s.)
Margaret MacMillan, The Uses and Abuses of History , London: Profile Books 2009 (194 s.)
Roy Rosenzweig & David Thelen, The Presence of the Past: Popular Uses of History in American Life , New York: Columbia University Press 1998, s. 15-88 (74 s.)
Tomas Sniegon, " Schindler's List Comes to Schindler's Homeland: Oskar Schindler as a Problem of Czech Historical Culture", i Klas-Göran Karlsson & Ulf Zander (eds.), The Holocaust - Post-War Battlefields , Lund: Sekel Bokförlag 2006, s. 161-190 (30 s.)