[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på, i hvor høj grad den studerende
- dokumenterer kendskab til det længere historiske forløb, der er undervist i
- viser færdigheder i at analysere overordnede historiske sammenhænge i en længere tidsperiode
- viser færdigheder i at vurdere argumenter fremsat på baggrund af historisk materiale
- forstår de historiske fremstillinger som fortolkninger
Aspekter af bystatsudviklingen i den græske oldtid ca. 800 - 300 f.v.t.
I perioden fra ca. 800 - 300 f.v.t. udfoldede der sig i den græsktalende verden en bykultur, der både i samtid og eftertid påkaldte sig betydelig opmærksomhed. I den græske oldtid selv foregik en livlig debat om den græske "bystats" (polis) fællestræk og særtræk, om den bedste og mest hensigtsmæssige måde at indrette en sådan på og denne livsforms kvaliteter og mangler i sammenligning med andre styreformer. I samtid og eftertid har man også diskuteret en af de mest markante "forfatningstyper", der netop udvikledes i polis-rammen, nemlig demokratiet. Samtidige filosoffer og politiske kommentatorer vurderede og kritiserede denne styreform, for i stedet at fremhæve kvaliteterne ved oligarkiet, aristokratiet og monarkiet.
En af grundene til at denne debat kunne foregå, var, at de græske poleis imidlertid fremtrådte i mange og meget forskellige udgaver. Således kan man ved studier af disse poleis´ særtræk også erkende, hvorfor det kun vanskeligt lader sig gøre at opfatte "den græske polis-kultur" som en egentlig enhedskultur. Studiet af de forskellige poleis´ politiske systemer, organisering af religion og kult, og deres sociale og økonomiske forhold bekræfter alle det paradoks, at man både kan opfatte "græsk kultur" som en enhed og som et udtryk for mangfoldighed. Kursus har således til formål at diskutere og problematisere fællestræk og særtræk ved de græske poleis.
Ethvert af modulerne Historisk emne 1, Historisk emne 2, Historisk emne 3 og Valgfrit emne skal føje et kvalitativt nyt aspekt til studiet. Der må således ikke være både tematisk og kronologisk sammenfald mellem nogle af disse studerede emner.
Historisk emne 1 og Historisk emne 2 skal desuden placeres således, at det ene lægger hovedvægten før, og det andet lægger hovedvægten efter 1789. Det ene emne skal lægge hovedvægten på europæisk historie og/eller verdens historie, det andet skal lægge hovedvægten på dansk og/eller nordisk historie.
Jens Krasilnikoff m.fl.
Undervisningen foregår på hold som en dialog mellem underviseren og de studerende. Oversigts- eller synteseprægede fremstillinger indtager en central plads i undervisningen, og der lægges vægt på at inddrage flere fremstillinger med forskellige fortolkninger.
Et kompendium med relevante tekster til kurset vil være tilgængelig før semesterstart