Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Magisk socialitet - et work in progress. ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelor/Kandidat.
  • Semester/kvarter: 3. semester (dette er dog afhængigt af hvilken eksamen, der vælges - jf. punktet Prøveform)
  • Timer per uge: 3 timer.
  • Deltagerbegrænsning: Ingen.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 24002

Formål

I forbindelse med Seminareksamen lægges der vægt på i hvor høj grad den studerende:

  • dokumenterer viden om og forståelse for en bestemt idéhistorisk problemstilling
  • viser evne til selvstændigt at analysere og præsentere begreber og argumenter i deres historiske kontekst.

I forbindelse med andre eksamensformer henvises til punktet Prøveform samt studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.

Indhold

Det var Ferdinand Tönnies, der i slutningen af 1800-tallet fremsatte den i dag klassiske distinktion mellem fællesskab og samfund. Familie- og landsbyliv er således kendetegnende for fællesskabet , som Tönnies ligeledes karakteriserer som et 'blodets bånd' og med overskuelighed, gaveøkonomi og legemligt nærvær som centrale elementer. I modsætning hertil er samfund ifølge Tönnies kendetegnet som ens fictivum ; der er her tale om en samling mennesker, som forbliver adskilte trods al forbundethed, og nogle nøgleord er 'kontraktens bånd', foreløbighed, urbanitet, uoverskuelighed, pengeøkonomi, fiktivitet. Men er der ikke visse (moderne) fællesskabsdannelser, der hverken kan siges helt at kunne underordnes den klassiske fællesskabstype på den ene side - for så vidt nemlig, at der sniger sig vilkårlige, fiktive momenter ind (fx fra en erfaret nødvendighed i en metafor som 'blodets bånd' til den forcerede nødvendighed i sådan noget som 'team-spirit') - men som på den anden side heller ikke har noget klart defineret kontraktuelt forhold til, hvad samkvemmet indebærer og hvad ikke, men måske derimod et emotionelt? På denne - her kun kort skitserede - baggrund er det min udgangstese for dette work in progress , at en række moderne fællesskabsdannelser i et eller andet omfang konstitueres af magiske attituder. Den primære inspiration til denne udgangstese har jeg fra J-P. Sartre, P. Bourdieu og Benedict Anderson, men flere er kommet til. Hvad tesen nærmere kan tænkes at indebære er netop, hvad vi skal udforske i dette seminar. 

Overordnede emner vil være: 1. Fællesskab og samfund; 2. Det primitivt magiskes refleks i det moderne magiske; 3. Affektion og socialitet; 4. Social interaktion og konstruktion; 5. Imagination og det socialt imaginære; 6. Suggestion og dømmekraft; 7. Frihed og fællesskab.

Faglige forudsætninger

BA/KA-studerende.

Underviser

Adjunkt Sune Liisberg.

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen har karakter af seminarer.

Tekstforståelse, perspektivering og diskussion. Meget gerne oplæg fra deltagerne, evt. i relation til egne projekter/opgaver.

Dansk.

Litteratur

Til de første par gange: F. Tönnies (2005 [1887]): Gemeinschaft und Gesellschaft. Grundbegriffe der reinen Soziologie . Darmstadt: Wissenschaftliche Buchgesellschaft. Erstes Buch: Allgemeine Bestimmung der Hauptbegriffe.

Bogen findes også i engelsk oversættelse: Tönnies, F. (2001): Community and Civil Society . Cambridge: Cambridge University Press.

Derudover kan I forvente, at vi læser mindre tekster eller tekstuddrag af bl.a. M. Mauss, S. Freud, J-P. Sartre, G. H. Mead, P. Bourdieu, B. Anderson & Ch. Taylor. Alle tekster vil være tilgængelige i dansk eller engelsk oversættelse.

Tidspunkt

Fredage kl. 13-15. Første gang den 10. september 2010.

Sted

Bygning 1465, lokale 616. 

Studieordning og bedømmelse

Grundfaget i idéhistorie

  • Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatoverbygning i idehistorie

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatoverbygning i idéhistorie

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Hj.opg. + Mdt., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Kandidatuddannelsen i idehistorie

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Hj.opg. + Mdt., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Hj.opg. + Mdt., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
  • Hj.opg. + Mdt., bedømt efter 7-skala med intern censur


Seminareksamen:

Skriftlig/mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået.

Nærmere bestemmelser:

I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve af maks. 30 minuters varighed inkl. censur.

· Studerende, der følger den idéhistoriske kandidatuddannelses D-linje kan aflægge Udvidet seminareksamen i kurset (15 ECTS).

· Studerende fra andre kandidatuddannelser kan aflægges eksamen i kurset i form af Valgfag 1 (10 ECTS) eller Valgfag 2 (20 ECTS).

· I tilknytning til kurset kan studerende på den idéhistoriske kandidatuddannelse skrive Temaopgave 1 (20 ECTS), Temaopgave 2 (20 ECTS) samt Den fri opgave (20 ECTS)

Se nærmer herom i studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.

Kurset fungerer tillige som emnekreds i forbindelse med Emneopgaven på den idéhistoriske bacheloruddannelse. Se nærmer herom i studieordningen for Bacheloruddannelse i idéhistorie.