AU kursuskatalog arkiv

Marxistiske strømninger i det 20. Århundrede ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

• Uddannelsessprog: dansk
• Niveau: Bachelor/Kandidat.
• Semester/kvarter: 3. semester (dette er dog afhængigt af hvilken eksamen, der vælges - jf. punktet Prøveform)
• Timer per uge: 3 timer.
• Deltagerbegrænsning: Ingen.
• Undervisningssted: Århus
• Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
• Udbud ID: 27938

Formål

I forbindelse med Seminareksamen lægges der vægt på i hvor høj grad den studerende:

• dokumenterer viden om og forståelse for en bestemt idéhistorisk problemstilling
• viser evne til selvstændigt at analysere og præsentere begreber og argumenter i deres historiske kontekst.

I forbindelse med andre eksamensformer henvises til punktet Prøveform samt studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.

Indhold

Karl Marx er uden tvivl en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige tænkere, og hans tanker er blevet taget op, gentænkt, brugt, (gen)brugt og (mis)brugt i utallige sammenhænge.

I det 20. århundrede var den marxistiske verdensforståelse noget som alle, særligt i de teoretiske kredse, måtte tage stilling til og det var en tænkemåde der inspirerede mange både teoretisk og praktisk. Den måde marxismen blev behandlet på i det 20. århundrede er derfor også en central indgangsvinkel til at forstå de betydningsfulde tænkere i slutningen af det 20. århundrede og starten af det 21.

Dette forløb vil introducere en række af de klassiske tænkere og strømninger, der i løbet af det 20. århundrede brugte Marx' tænkning i udformningen af deres egne teoretiske projekter. Fokus i forløbet vil ligge på hvordan disse tænkere er inspireret af og bruger Karl Marx, men også på hvilke punkter de forsøger at gentænke ham og tager afstand fra ham.

Forløbet vil bestå af 10 gange, hver med et fokus på en bestemt tænker eller retning, og der vil blive læst primærtekster af de behandlede.

Blandt de tænkere og strømninger der vil blive behandlet er kapitallogikken, strukturalismen, frankfurterskolen/kritisk teori, Antonio Gramsci, Rosa Luxemburg, György Lukács, Marcuse og marxistisk økonomisk teori.

Hver tænker og retning vil blive introduceret af hver sin underviser, med særlig interesse og viden om emnet.

Faglige forudsætninger

BA/KA-studerende.

Underviser

Mikkel Thorup.

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen har karakter af seminarer.

Dansk.

Litteratur

Perry Anderson: Betragtninger over marxismen i den vestlige verden . Finn Suenssons Forlag, København 1977.

Uddrag fra originaltekster af de behandlede.

Tidspunkt

Onsdage kl. 15-18. Første gang den 8. september 2010.

Sted

Bygning 1467, lokale 515. 

Studieordning og bedømmelse

Grundfaget i idéhistorie

• Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Kandidatoverbygning i idehistorie

• Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatoverbygning i idéhistorie

• Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Hj.opg. + Mdt., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Kandidatuddannelsen i idehistorie

• Hj.opg., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur
• Hj.opg. + Mdt., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
• Hj.opg. + Mdt., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
• Hj.opg. + Mdt., bedømt efter 7-skala med intern censur

Seminareksamen:

Skriftlig/mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået.

Nærmere bestemmelser:

I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve af maks. 30 minuters varighed inkl. censur.

· Studerende, der følger den idéhistoriske kandidatuddannelses D-linje kan aflægge Udvidet seminareksamen i kurset (15 ECTS).

· Studerende fra andre kandidatuddannelser kan aflægges eksamen i kurset i form af Valgfag 1 (10 ECTS) eller Valgfag 2 (20 ECTS).

· I tilknytning til kurset kan studerende på den idéhistoriske kandidatuddannelse skrive Temaopgave 1 (20 ECTS), Temaopgave 2 (20 ECTS) samt Den fri opgave (20 ECTS)

Se nærmer herom i studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.

Kurset fungerer tillige som emnekreds i forbindelse med Emneopgaven på den idéhistoriske bacheloruddannelse. Se nærmer herom i studieordningen for Bacheloruddannelse i idéhistorie.