[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
I forbindelse med Seminareksamen lægges der vægt på i hvor høj grad den studerende:
I forbindelse med andre eksamensformer henvises til punktet Prøveform samt studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Rousseau forfatterskab er på mange måder et prisme og et laboratorium. Få tænkere har som Rousseau været i stand til at fremprovokere positive og negative reaktioner - det gjaldt allerede i hans samtid, og det gælder endnu i dag. Listen over de positioner og synspunkter, Rousseau er blevet taget til indtægt og skældt for, er nærmest legio. I den forstand er Rousseaus filosofi en kampplads, hvad enten han nu betragtes som inspiration, der bør hyldes, eller som en intellektuel fjende, der bør afvises.
I dette forløb vil vi sætte fokus på en række forskellige temaer hos Rousseau - eksempelvis demokrati og ret, forholdet til de andre, storby og luksus, religionens rolle, patriotisme og nationalisme etc. Temaer, som er genkommende i hans forfatterskab, og som behandles i flere forskellige større eller mindre værker. Pointen er ikke at forsøge på at stabilisere Rousseau-receptionen - det lader sig næppe gøre -, men netop at tage Rousseau alvorligt som kampplads. Fordi han skriver på et tidspunkt, hvor den moderne filosofiske, politiske og pædagogiske diskurs endnu ikke har stabiliseret sig i en række genkendelige positioner, tilbyder Rousseau en oplagt mulighed for at konfrontere en række af de tilsyneladende selvfølgeligheder, vi i dag holder for givne. I den forstand vedbliver Rousseau at være en udfordring og en øjenåbner - en sten i skoen.
BA/KA-studerende.
Morten Haugaard Jeppesen og Mikkel Thorup.
Undervisningen har karakter af seminarer.
Dansk.
Jean-Jacques Rousseau, Politiske skrifter (red. Mikkel Thorup), Klim, Århus 2009.
Tirsdage kl. 11-14. Første gang den 2. september 2010.
Bygning 1465, lokale 616.
Seminareksamen:
Skriftlig/mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået.
Nærmere bestemmelser:
I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve af maks. 30 minuters varighed inkl. censur.
· Studerende, der følger den idéhistoriske kandidatuddannelses D-linje kan aflægge Udvidet seminareksamen i kurset (15 ECTS).
· Studerende fra andre kandidatuddannelser kan aflægges eksamen i kurset i form af Valgfag 1 (10 ECTS) eller Valgfag 2 (20 ECTS).
· I tilknytning til kurset kan studerende på den idéhistoriske kandidatuddannelse skrive Temaopgave 1 (20 ECTS), Temaopgave 2 (20 ECTS) samt Den fri opgave (20 ECTS)
Se nærmer herom i studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Kurset fungerer tillige som emnekreds i forbindelse med Emneopgaven på den idéhistoriske bacheloruddannelse. Se nærmer herom i studieordningen for Bacheloruddannelse i idéhistorie.