[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
I forbindelse med Seminareksamen lægges der vægt på i hvor høj grad den studerende:
I forbindelse med andre eksamensformer henvises til punktet Prøveform samt studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Formålet med kurset er at spænde vidt. Vi vil forsøge at udfolde metafysikkens mest konkrete potentiale, på samme tid som vi går i dybden med den mest abstrakt tænkte singulære begivenhed. Påstanden er, at den metafysiske tradition, der er både berømt og berygtet for at søge og overskride sprogets grænser, indeholder et stærkt erkendelsespotentiale i forhold til konkrete samtids- og samfundsdiagnoser.
Der lægges op til at denne samtids samfund ses i terrorismens lys, da dette fænomen på eksemplarisk vis udstiller hvorledes metafysiske kategorier som Væren, Intet, Virkelighed, Potentialitet, Tidslighed, Evighed og det Absolutte stadigvæk besidder relevans og forklaringskraft. Dette bør ikke forstås på den måde at metafysikeren fra sit elfenbenstårn kan udgranske princippet igennem hvilket virkeligheden kan tænkes og forklares som system. Det er ikke metafysikkens opgave at applicere en a priori givet systematik på virkeligheden. Metafysikkens erkendelsespotentiale bør derimod forstås således, at samtiden og de temaer, der generelt beskæftiger os i den, har en metafysisk klangbund, som er med til at strukturere den måde hvorpå vi forholder os til os selv og den sociale virkelighed, vi befinder os i. Ved at alliere sig med andre samtidsdiagnostiske discipliner (fx sociologi, religionsvidenskab, litteraturvidenskab, kunsthistorie etc.), og ved samtidig at forblive tro mod de begreber og logikker, som metafysikkens historie har givet os, kan vi med Hegel's ord bedrive metafysik som "vor egen tid fattet i tanker."
Kurset er tænkt som et kompaktkursus, der spænder over fire gange i september og oktober. Dertil en enkelt introgang, hvor vi planlægger detaljerne for oplæg og opgaveskrivning. De fire øvrige gange er inddelt efter metafysikkens klassiske discipliner.
Terrorismens generelle metafysik.
Temaet for første undervisningsgang er ontologi. Vi vil give os i kast med den klassiske græske førstefilosofis spørgsmål om det værendes væren. Et centralt tema er her den Aristoteliske distinktion mellem potentialitet (dynamis) of aktualisering (energeia). I forhold til terrorismen er denne distinktion særligt relevant, da det centrale ved terrorismen som samfundsproblem netop ikke er dens virkelighed, men derimod dens mulighed; det er den terrorisme, der
kunne finde sted
, vi som samfund frygter
Terrorismens specielle metafysik - teologi.
Terrorismen står som den altoverskyggende begrundelse for juridisk exceptionalisme. Det er ofte blevet fremført, at den terrorlovgivning, der er blevet gennemført verden over siden 9/11 betyder en indførelse af undtagelsen i den normale lovgivning. Dette knytter an til teorierne om suverænitet og undtagelsestilstand, som går under betegnelsen
politisk teologi
(jf. den berygtede tyske jurist Carl Schmitt's værk fra 1922). Andre relevante værker er Walter Benjamins
Zur Kritik der Gewalt
og Giorgio Agamben's
Stato di Eccezione.
Terrorismens specielle metafysik - kosmologi.
Kosmologien er den metafysiske disciplin, der forholder sig til verden. Den spørger til begyndelsen, til afslutningen, til tid og til rum. I forhold til terrorismen er der en række rumlige og tidslige strukturer, der gør sig gældende. Inden for arkitekturen taler man i dag ofte om sikkerhedsliggørelse af rummet. Rummet hegnes ind, kontrolleres og overvåges. Samtidig besidder terrorismen også specifikke tidslige strukturer. Et angreb tager form som et begivenhed eller et øjeblik, men der er altid et øjeblik, der medbringer truslen om det næste fremtidige angreb.
Terrorismens specielle metafysik - psykologi.
Den tredje disciplin i den traditionelle "metaphysica specialis" omhandler sjælen. I forhold til terrorismen virker en diskussion af emotioner og stemninger som frygt og angst i traditionen fra Heidegger og Kierkegaard oplagte. Terrorismen får den opmærksomhed den ikke fortjener, netop fordi den synes i stand til at skabe frygt og angst på en effektiv måde, som langt overskrider den ødelæggelse den rent faktisk forårsager. Andre stemninger, såsom kedsomhed, synes dog også at påkalde sig vores opmærksomhed, når vi undersøger terrorismens psykologi.
KA-Studerende Filosofi eller Idehistorie. Der forudsættes kendskab til (men ikke nødvendigvis ekspertise i) klassikere som Aristoteles, Kant og Hegel. Desuden vil et kendskab til såkaldt radikalfilosofiske genfortolkninger af disse klassikere - som hos }i~ek eller Agamben - være en stor fordel.
Studerende, som ikke kan leve op til disse forudsætninger, men som næres af et brændende ønske om at deltage i kurset, bedes kontakte underviseren i forvejen.
Rasmus Ugilt Holten Jensen.
Undervisningen har karakter af seminarer.
Dansk.
Vi vil blandt andet beskæftige os med:
Agamben, Giorgio,
Undtagelsestilstand
, Århus: Philosophia, 2009.
}i~ek, Slavoj,
Welcome to the Desert of the Real
, London: Verso, 2002.
Aristoteles,
Metaphysics
, Ann Arbor: The University of Michigan Press, 1960.
Hegel, GWF,
Phänomenologie des Geistes
, Frankfurt a.M.: Suhrkamp, 1970.
Schelling, FWJ,
Die Weltalter
, München: Biederstein Verlag und Leibniz Verlag, 1946.
Men vi vil også kunne beskæftige os med mere empirisk litteratur som:
Herman, E.S. & O'Sullivan, G.,
The terrorism Industry
,
New York: Pantheon, 1989.
Gurr, N. & Cole, B.,
The new face of terrorism: threats from weapons of mass destruction
, London: I.B. Tauris, 2000.
Bigo, D. & Tsoukala, A. (eds),
Terror, Insecurity and Liberty. Illiberal practices of liberal regimes after 9/11
, London and New York: Routledge, 2008.
Mandage kl. 10-16. Første gang den 20. september 2010.
Bygning 1465, lokale 616.
Seminareksamen:
Skriftlig/mundtlig prøve. Bestået/ikke bestået.
Nærmere bestemmelser:
I tilknytning til det valgte seminar afleverer den studerende en synopsis på maks. 5 sider. Synopsen danner udgangspunkt for en efterfølgende mundtlig prøve af maks. 30 minuters varighed inkl. censur.
· Studerende, der følger den idéhistoriske kandidatuddannelses D-linje kan aflægge Udvidet seminareksamen i kurset (15 ECTS).
· Studerende fra andre kandidatuddannelser kan aflægges eksamen i kurset i form af Valgfag 1 (10 ECTS) eller Valgfag 2 (20 ECTS).
· I tilknytning til kurset kan studerende på den idéhistoriske kandidatuddannelse skrive Temaopgave 1 (20 ECTS), Temaopgave 2 (20 ECTS) samt Den fri opgave (20 ECTS)
Se nærmer herom i studieordningen for Kandidatuddannelse i idéhistorie.
Kurset fungerer tillige som emnekreds i forbindelse med Emneopgaven på den idéhistoriske bacheloruddannelse. Se nærmer herom i studieordningen for Bacheloruddannelse i idéhistorie.
