[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Studieordningen for Suppleringsfag i informationsvidenskab - IT og organisationer er under revision. Endelige udbud publiceres i kursuskataloget.
Den studerende skal opnå kvalifikationer i form af viden, forståelse og
færdigheder inden for følgende områder:
Gennem arbejdet skal den studerende erhverve sig følgende faglige
kompetencer:
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende
Disciplinen behandler informationsprocesser med hovedvægt på computerbaseret formalisering og repræsentation. Centralt står en introduktion til begrebsapparater i relation til programmering og systemudvikling. Dette omfatter metoder og teknikker til analyse og design af større IT-systemer,
samt en introduktion til aspekter af videregående programmering. Systemudviklingsdelen i disciplinen vil behandle iterative udviklingsmetoder, brugerinddragelse i udviklingsprocessen samt grundlæggende overvejelser vedr. brugergrænseflader.
Christopher Gad
Undervisningsformen er forelæsninger fulgt op af øvelser.
Mathiassen, Munk-Madsen, Nielsen og Stage: Objektorienteret analyse & design, Marko, 2001.
S. Bødker og P. Bøgh Andersen (2005). Complex Mediation.Human-Computer Interaction.Vol. 20, pp. 353-402
Torben Elgaard Jensen: Aktør-netværksteori - en sociologi om kendsgerninger, karakker og kammuslinger. 48, 2003
P. Bøgh Andersen (2006). Activity based design. European Journal of Information Systems
Jens Hørlück: Interorganisational systems: communication, cooperation or governance. I: Holmqvist et al: Signs of Work. Gruyter, 1996, 13-58
P. Ehn og M. Kyng: Cardboard Computers: Mocking-it up or Hands-on the future, i J. Greenbaum og M. Kyng (editors) Design at Work, kapitel 9, Lawrence Earlbaum Associates, 1991
K. H. Madsen. A guide to metaphorical design. Communications of the ACM, 37(12):57-62, 1994.
C. Snyder. Paper Prototyping. Morgan Kaufmann, 2003. Kapitel 3,4
Rees, White & White: Web-interfaces, kap 3 - 4.3.
P. Bøgh Andersen: Ships & Movies. Cognition, Technology and work, 2004(5), 294-301.
M. Schrage. Cultures of prototyping. In T. Winograd, editor, Bringing design to software, chapter 10. Addison-Wesley, 1996.
S. Houde and C. Hill. What do prototypes prototype? In M. G. Helander, T.
M. Kuniavsky. Observing the user experience: A practitioner's guide to user research. Morgan Kaufmann, 2003. Kapitel 2,3
J. E. Bardram (2006). From Desktop Task Management to Ubiquitous Activity-Based Computing. In Victor Kaptelinin and Mary Czerwinski, editors,Integrated Digital Work Environments: Beyond the Desktop Metaphor. Cambr., Mass: MIT Press.
Prøven kan aflægges på én af to måder:
a) Under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen (75% tilstedeværelse) herunder besvarelse af et antal obligatoriske opgaver, består prøven af en fri skriftlig opgave. Emnet for de obligatoriske opgaver er udviklingen af er IT-system. Den skriftlige opgave
skal indeholde refleksioner i forhold til udviklingsprocessen. Opgaven kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Der indgår normalt 2-4 studerende i en gruppe. Opgavens omfang er 5-8 sider ekskl. programtekst. pr. studerende. De obligatoriske opgaver vedlægges som bilag til opgaven og indgår i den samlede bedømmelse.
Prøveform
: Fri skriftlig opgave
Hjælpemidler
: Alle
Censur og bedømmelse
: Ekstern censur, 7-skala.
Vægtning
: 10 ECTS
b) Prøven er en bunden skriftlig opgave. Opgaven omfatter konstruktion af et mindre IT-system. Desuden skal der udarbejdes en rapport, der indeholder en begrundet redegørelse for produktets udformning set i relation til pensum. Omfanget af opgaven er 12-15 sider ekskl. programtekst.
Prøveform
: Bunden skriftlig opgave.
Varighed
: Der gives 4 uger til besvarelsen.
Censur og bedømmelse
: Ekstern censur, 7-skala
Vægtning
: 10 ECTS-point