Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Jordbrugets økotoksikologi ( efterår 2010 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelorkursus, linjefag
  • Semester/kvarter: 5. semester på bacheloruddannelsen,  2. kvarter.
  • Timer per uge: I gennemsnit: 2 x 3 forelæsninger/teoretiske øvelser i 7 uger
  • Deltagerbegrænsning: Ingen  
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 27044

Formål

Formålet med kurset er at du får indsigt i miljøkemiske processer og økotoksikologiske påvirkninger i jordbruget. Du lærer både om de syntetiske pesticider og naturlige giftstoffer. Du opnår indsigt i de processer der foregår, hvilke effekter der kan ses i det omgivende miljø, og hvad der sker med stofferne i jorden og i grundvandet. Formålet er også at du opnår viden om de love og regelsæt der styrer jordbrugets anvendelse af kemiske stoffer

Læringsmål

Efter kurset kan du

angive hvilke grupper af kemiske stoffer der har været anvendt som pesticider gennem tiden

redegøre for udvalgte grupper af kemiske stoffer, der anvendes aktuelt i jordbruget som herbicider, insekticider og fungicider

angive eksempler på naturligt forekommende kemiske stoffer, der kan have økotoksikologiske effekter i jordbruget

gennemgå danske og internationale retningslinjer for kontrol med anvendelsen af pesticider

beskrive principperne for korrekte analyser af rester af pesticider i jord, vand og afgrøder

beregne bionedbrydelighed og akkumulering for udvalgte pesticider ud fra udleverede datasæt og konkludere på risikoen for ophobning af de udvalgte stofferne i miljøet

redegøre for mekanismerne bag udvalgte kemiske stoffers optagelser i og effekter på levende organismer skitsere metoder til reduktion af pesticidanvendelse

Indhold

Jordbrugets økotoksikologi: Studiet af skadelige effekter af jordbrugets kemiske stoffer på miljøet og på levende organismer.

På kurset tager vi udgangspunkt i de kemiske stoffer, der anvendes som pesticider i jordbruget og vi arbejder vi med de metoder, begreber, love og målsætninger der anvendes for at mindske disse stoffers uønskede effekter på miljø, natur og biodiversitet.

Du opnår indsigt i hvordan forskellige typer af pesticider påvirker levende organismer i miljøet (jord og vand), hvordan pesticiderne bindes, nedbrydes, optages i levende organismer, og eventuelt forekommer som rester i plante- jord- vandsystemet. Du arbejder med datasæt fra det virkelige liv og foretager en risikovurdering. De danske og internationale retningslinjer for anvendelsen af pesticider bliver gennemgået med udgangspunkt i eksempler.

Endelig vil kurset også introducere dig til landbrugsafgrøders og ukrudtsplanters mulige indhold af naturlige kemiske stoffer, som også kan have økotoksikologiske effekter.

Faglige forudsætninger

Almen kemi (bachelor niveau); Organisk kemi (bachelor niveau)

Underviser

Seniorforsker PhD, Inge S. Fomsgaard (ansvarlig) Inge.Fomsgaard@agrsci.dk http://www.agrsci.dk/content/view/full/1557

+ andre relevante undervisere (defineres snarest)

Undervisnings- og arbejdsform

Casebaseret holdundervisning, øvelser og problembaseret projektarbejde

Undervisningssproget er dansk

Litteratur

Dele af  ”Hedemand og Strandberg: Pesticider – påvirkninger i naturen, Hovedland 2009” og ”Helweg: Kemiske stoffer i miljøet, Gads Forlag 2000” samt udleverede noter.

Bedømmelse

Mundtlig eksamen 30 minutter uden forberedelse på basis af projektopgaven samt pensum. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med brug af intern censur.