Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Økologisk jordbrug ( efterår 2010 - 5 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelorkursus (valgfag).
  • Semester/kvarter: 5. semester, 1. kvarter, afvikles første gang efteråret 2010.
  • Timer per uge: 6.
  • Deltagerbegrænsning: Minimum 12, maximum 24.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 11853

Formål

Formålet med kurset Økologisk Jordbrug er at du kan beskrive principper og regler for økologisk dyrkning, forskelle mellem økologisk og konventionel dyrkning, forskellige økologiske retninger og deres historie, produktionen og dertil hørende problemstillinger på økologiske bedrifter. Det du lærer på kurset vil gøre dig i stand til at diskutere hvad der adskiller økologisk fra konventionel praksis, hvilke fordele eller ulemper økologien giver for miljø, dyrevelfærd, sundhed, m.m. og hvilke problemer det økologiske jordbrug står overfor i dag.

Læringsmål

Ved afslutningen af kurset Økologisk Jordbrug kan du:

  • Beskrive de vigtigste dyrkningssystemer i Danmark og beskrive forskellene
  • Beskrive forbrugernes overvejelser/handlemønstre i relation til økologiske produkter
  • Redegøre for værdigrundlag, principper samt regler for økologisk dyrkning
  • Redegøre for strategier vedrørende plantebeskyttelse, næringsstoftilførsel og husdyrhold i forskellige økologiske bedriftstyper
  • Redgøre for økologiske produkter vej fra Jord til Bord
  • Relatere økologisk dyrkning til miljø, dyrevelfærd og sundhed
  • Diskuterer vekselvirkningen mellem økologisk og konventionelt jordbrug i Danmark

Indhold

På kurset vil du arbejde med det økologiske jordbrugs historie, herunder værdigrundlag og principper for forskellige økologiske retninger samt regler der definerer økologisk dyrkning. Du vil gennemgå den nuværende udbredelse af økologisk jordbrug i Danmark fordelt på driftsformer (kvæg, svin, fjerkræ, planteavl, grøntsagsproduktion m.m.) og sammenligne den med konventionelt jordbrug, herunder input og udbytter samt forskellige problemstillinger og dilemmaer. Du vil opnå indsigt i økologisk jordbrugs indflydelse på miljø, dyrevelfærd og sundhed m.m. Endelig vil du deltage i en diskussion om økologisk jordbrugs vekselvirkning med konventionelt jordbrug i Danmark.

Faglige forudsætninger

Jordbrugs- og fødevareproduktion, Agro-botanik, Agrozoologi, Basal Agromikrobiologi, Agroøkologi og Jordbrugets Videnskabsteori ved bachelor i Jordbrug, Fødevarer og Miljø eller tilsvarende fag fra anden bachelor.

Underviser

Karen Eberhardt Henriksen (KEH), KarenE.Henriksen@agrsci.dk , www.agrsci.dk/pbs/keh

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen er baseret på problembaseret læring og vil foregå som en kombination af forelæsninger, diskussioner, gruppearbejde og fremlæggelse m.m.

Dansk, dele af undervisningsmaterialet kan være på engelsk.

Litteratur

Udvalgte afsnit af: Alrøe, H.F. & Halberg, N. (eds.)(2008): Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter. ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer), Foulum. 549 s.

Udvalgte afsnit af: Brandt, N.K. (2008): Gulerodshippier og Gummistøvlesocialister. Historien om den økologiske bevægelse i Danmark 1970 til 2001. Landbohistorisk Selskab. 225 s.

Samt materialer fra underviserne

Studieordning og bedømmelse

Bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø, fødevarekvalitet

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø, husdyrbiologi og produktion

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø, jordbrug og miljø

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur

Bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø, planteproduktion

  • Undervisningsdeltagelse, bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur


Deltagelse i undervisning, herunder aflevering af skriftlige opgaver og fremlæggelse i løbet af kurset evalueres med Godkendt/Ikke Godkendt. Intern prøve.