Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

6820 Overdragelse af fast ejendom ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Hvert efterår
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: 35
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 22849

Tid og sted

Torsdag kl. 13-16 i bygning 1325, lokale 328
Kursusstart i uge 35

Formål

Kursets formål er, at den studerende gennem egne studier og deltagelse i undervisningen skal erhverve sig et indgående kendskab til regler, principper og retspraksis om overdragelsesaftalers indgåelse og misligholdelse og give begrundede forslag til løsning af konflikter mellem køber og sælger af fast ejendom.

Kursusmodulet omfatter undervisning i overdragelse af fast ejendom.

Formålet med faget er at give den studerende viden om :

  • De obligationsretlige og enkelte tingsretlige regler om overdragelse og anvendelse af fast ejendom, herunder
  • Forskellige ejendomsbegreber og disses betydning i lovgivningen
  • Retskilder, der for forskellige ejendomme regulerer indgåelse af og misligholdelse af overdragelsesaftaler om fast ejendom
  • Hensyn, der er bestemmende for reguleringen af aftaleindgåelsen, aftalemisligholdelsen og i beskedent omfang anvendelsen af fast ejendom
  • Reglerne for overdragelsesaftalers indgåelse, herunder lovregulering, formkrav, sondring mellem ejendomstyper, erhvervelsesbetingelser og privatretlige og offentligretlige begrænsninger
  • De forskellige tilfælde af misligholdelse af overdragelsesaftaler
  • Reglerne for løsning af tvister i anledning af misligholdelse, herunder betingelser for den enkelte misligholdelsesbeføjelse i forhold til det enkelte misligholdelsestilfælde
  • Konsekvenserne af anvendelsen af den enkelte misligholdelsesbeføjelse
  • Hvilke organer, der kan behandle tvister i anledning af misligholdelse
  • Forskellige tilfælde af begrænsninger i den retlige eller faktiske råden over fast ejendom,

således at den studerende opnår kompetencer og færdigheder til at:

  • Kvalificere privatretlige og visse offentligretlige problemstillinger vedrørende fast ejendom
  • Sondre mellem forskellige ejendomstyper og forskellige bygningstyper og på dette grundlag anvende relevante retsregler
  • Vurdere betydningen af forskellige regeltyper og retskilder
  • Vurdere betingelserne for indgåelse af en gyldig overdragelsesaftale, herunder på baggrund af de forskellige retlige reguleringer af forskellige ejendomstyper
  • Argumentere for, om konkret forelagte tilfælde udgør en misligholdelse af overdragelsesaftalen
  • Kvalificere hvilken type misligholdelse, der eventuelt foreligger
  • Vurdere de mulige retlige konsekvenser af det enkelte misligholdelsestilfælde
  • Vurdere, hvilket organ der har kompetence til at afgøre tvister, herunder private klagenævn og domstole
  • Vurdere betydningen af det enkelte organs afgørelse
  • Beskrive sammenhænge mellem rådighedsregulering og aftaleparternes retsstilling
  • Anvende juridisk metode på privat- og formueretlige problemstillinger
  • Kvalificere og relatere konkrete problemstillinger i forhold til relevante retsregler
  • Retligt argumentere for eller imod forskellige mulige løsninger, afveje hensyn og angive forslag til konklusion
  • Formulere argumentation og resultat i et klart, korrekt og juridisk sprog.

Indhold

Kursets emne er overdragelsesaftalen og dens misligholdelse, herunder mangler og retsmangler, og det er således navnlig det obligationsretlige forhold mellem køber og sælger, der bliver behandlet.

Udgangspunktet er erhvervsejendomme, dog at alle relevante regler for boligoverdragelser bliver behandlet i tilknytning hertil

Emner:

  • Begreberne fast ejendom, bygning, bolig og forbruger i forskellig lovgivning og og forskellige regelsæt og betydningen heraf for bedømmelsen af forskellige tilfælde,
  • Den almindelige obligationsret, ejendomsomsætningsloven, forbrugerbeskyttelsesloven, ejendomserhvervelsesloven, sommerhusloven,
  • Indgåelse af aftale om overdragelse af fast ejendom, aftalefrihed, udbud, tilbud, tilbagekaldelse af tilbud, budrunde, formkrav, forpligtende passivitet, køberet, forkøbsret, tilbagekøbsret,
  • Fortrydelsesret, betingelser af og retsvirkninger af, betydning af oplysningspligt om:
  • Arealoverførsel og mageskifte,
  • Auktion, frivillig og tvangs-
  • Aftalte betingelser, og typer af betingelser
  • Godkendelsesforbehold, typer, retsvirkninger, begrundelsespligt og væsentlighed for nægtelse, betinget godkendelse, frist for godkendelse
  • Ugyldige overdragelsesaftaler
  • Særlige karakteristika for overdragelsesaftaler og betydningen heraf
  • Parternes loyalitetspligter, betydning heraf, sælgers oplysningspligt, købers undersøgelsespligt, det nærmere indhold af pligterne (herunder af opfordringer, sagkyndig part, erhvervsdrivende part, sagkyndig bistand og visse konkrete omstændigheder) oplysningspligt i bolighandel, oplysningspligt og undersøgelsespligt ved auktionssalg
  • Som beset-vilkår
  • Den traditionelt finansierede handel, den nybelånte, finansierede handel og kontanthandel
  • Køberens vederlagsforpligtelse, forfaldstid(-er), kontante betalinger, sikkerhedsstillelse, overtagelse af indestående lån (realkredit og privat), overtagelse af nye lån (realkredit og privat), købers optagelse af nye lån (realkredit og privat), køberens biforpligtelser og vedståelse af aftalen
  • Køberens misligholdelse af pligter og sælgerens misligholdelsesbeføjelser i hvert enkelt tilfælde, ophævelse, opfyldelse, tilbageholdsret, erstatning, renter
  • Anticiperet misligholdelse
  • Retsvirkninger af ophævelse efter købers faktiske råden, nytteværdi, forbedring, forringelse mv.
  • Auktionskøbers misligholdelse
  • Sælgerens misligholdelse, sælgerens forsinkelse, faktiske mangler, retsmangler og ulovlige bygningsindretninger
  • Forsinkelse med retlig og faktisk overgivelse, risikoovergang, biforpligtelser, aftalte arbejder, nyopført bygning mv.
  • Faktiske mangler, risikoovergang, mangelsbegreber og -typer, træk af udviklingen, fysiske mangler, garanti.
  • Køberens misligholdelsesbeføjelser, ophævelse, erstatning, forholdsmæssigt afslag i købesummen,
  • Hensyn i mangelsbedømmelsen, art, alder, skjulte mangler, prisforhandlinger
  • Retsmangler, mangelsbegreber og -typer, garanti, købers undersøgelsespligt, anticiperet misligholdelse, forsinkelse
  • Køberens misligholdelsesbeføjelser, ophævelse, opfyldelse, erstatning, afslag, spørgsmål om ekstinktion, afhjælpning
  • Ulovlige bygningsindretninger, begreb, betydning, forskellige offentligretlige forskrifters karakter og betydning, privatretlige forskrifter
  • Kommunens erklæringer og oplysninger
  • Selvbyg, sælgeransvar og udførelsesansvar, selvbyg i boliger
  • Direkte krav
  • Bevisførelse
  • Betingelser for boligsælgerens legale hæftelsesfritagelse
  • Boligkøberens retsstilling
  • Ejerskifteforsikringens skadesbegreb og mangelsbegrebet, skadestyper, skadesbegrebet og ulovlige bygningsindretninger
  • Auktionskøberens misligholdelsesbeføjelser, retsstilling ved ufyldestgjort panthavers videresalg
  • Ansvarsreguleringsvilkår, typetilfælde, bedømmelseskriterier og retsvirkninger,
  • Ophør af misligholdelsesbeføjelser, forældelse, passivitet, opgivelse, afhjælpning, tabsbegrænsningspligt, bortfald af andre grunde
  • Fordringshavermora

Faglige forudsætninger

Kursusforbud: Køb af fast ejendom

Underviser

Ekstern lektorvikar Carsten Munk-Hansen

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning - Der tilstræbes en dialogorienteret undervisning, der forudsætter læsning inden undervisning.

Dansk

Litteratur

Carsten Munk-Hansen , "Fast ejendom - Overdragelsesaftalen, mangler og anden misligholdelse", Jurist- og Økonomforbundet Forlag, 1. udgave, 2010, 515 sider (17-531) samt bilag trykt i bogen 57 sider (533-589).

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i jura

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Mundtlig eksamen