AU kursuskatalog arkiv

7200 Erhvervsmiljøret ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

• Uddannelsessprog: dansk
• Niveau: Kandidat
• Semester/kvarter: Hvert efterår
• Timer per uge: 4
• Deltagerbegrænsning: 30
• Undervisningssted: Århus
• Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
• Udbud ID: 25341

Tid og sted

Tirsdag kl. 8-12 i bygning 1441, lokale 010
kursusstart i uge 36

Formål

Formålet med faget er at give de studerende kompetence til at løse komplicerede miljøretlige problemstillinger, der i dag forudsætter en forståelse for samspillet mellem flere reguleringsniveauer samt forskellige reguleringsperspektiver. Faget giver kvalifikationer, der er forudsat ved løsning af opgaver såvel i den private som i den offentlige sektor. Faget er derfor relevant for studerende, der ønsker ansættelse i private/offentlige virksomheder, advokat- eller konsulentvirksomheder, og for studerende, der ønsker ansættelse i den kommunale eller den statslige forvaltning mv.

Gennem faget skal man derfor udover de generelle akademiske færdigheder særligt opnå følgende kompetencer:

• identificere og forstå komplicerede juridiske problemstillinger og sammenhænge inden for miljøområdet,
• identificere og prioritere mellem relevante retskilder og principper, herunder inddrage internationale og EU-retlige perspektiver,
• deducere, og herunder argumentere overbevisende, for juridiske løsninger på problemer og i denne forbindelse navigere sikkert mellem de forskellige retskilder og principper, som kan være relevante for de miljøretlige problemstillinger.

Indhold

Faget er opdelt i to hoveddele:

Den første del tager udgangspunkt i miljørettens grundelementer - herunder den betydning, som globaliseringen har for retten i dag, og særligt EU-rettens helt afgørende betydning for rettens udvikling og dens konkrete indhold.

I denne del behandles:

1. Internationale aktører, de retlige rammer og de instrumenter, der anvendes af dem. Der ses især på EU, FN og WTO som aktører og på de instrumenter, de anvender - herunder principper og standarder. Som et centralt instrument ses på Klimakonventionen, der pålægger EU og de nationale myndigheder forpligtelser med hensyn til at reducere udledningen af drivhusgasser.
2. EU's institutionelle rammer og betydning for miljørettens konkrete udformning, indhold og anvendelse - herunder EU's rolle i de internationale beslutningssystemer. Der skal sikres de studerende en forståelse for, hvordan internationale forpligtelser, Lissabon-traktaten og EU's retsakter kan begrænse de nationale myndigheders kompetencer og binde deres skøn. Faget har til formål at sikre de studerende en indsigt i, hvordan det retlige samspil mellem nationale reguleringstraditioner hhv. de internationale forpligtelser og EU's mere helhedsorienterede og markedsorienterede virkemidler er bestemmende for virksomhedernes konkurrence- og produktionsvilkår, ligesom de er bestemmende for de offentlige myndigheders bedømmelsesgrundlag, for miljøstatus.
3. Nationale myndigheder og offentligretlige organer. Der ses bl.a. på lovgivningsformen og reguleringsaspektet.

Den anden del fokuserer på konkrete miljøretlige problemstillinger. Her har vi valgt to helt centrale reguleringsområder - nemlig affaldsreguleringen og klimareguleringen.

1. Affald er en vare af særlig karakter, hvor reguleringen er baseret såvel på miljøkrav som krav om, at der skal sikres et marked for nyttiggørelse af affald som en ressource. Derfor er sondringen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse af affald afgørende for den vægt, der lægges på det indre marked. Det regelgrundlag, der ses på, er primært Basel-konventionen, Lissabon-traktaten, affaldsforordningen, affaldsrammedirektivet med datterdirektiver, EU-domstolens omfattende praksis og - på det nationale niveau - miljøbeskyttelsesloven, affaldsbekendtgørelsen og bekendtgørelser om specielle affaldskategorier som fx elektronikaffald og bilskrot.
2. De globale klimaændringer har en meget stor bevågenhed, bl.a. fordi FN's klimapanel (IPCC) har fastslået og COP15 har accepteret, at kloden er truet, hvis ikke der sikres betydelige reduktioner af drivhusgaskoncentrationen. Problemerne kan alene løses ved globale tiltag og ved handlinger på det regionale (EU) og nationale niveau. Reguleringsområdet er et eksempel på, hvordan myndigheder og virksomheder på én gang anvender traditionelle reguleringsformer (tilladelser mv.) og fleksible markedsbaserede mekanismer (aftaler om etablering af projekter, der reducerer drivhusgasudledningen i de 40 ilande, de nye vækstøkonomier (Kina, Brasilien, Indien og Sydafrika) og i de ca. 150 ulande. Det reguleringsgrundlag, der primært ses på, er:

• Klimakonventionen - som præciseret ved Kyoto-protokolleno og forudsat videreudviklet ved "Copenhagen Accord" fra COP15,
• Lissabon-traktaten, kvotedirektivet og andre EU-klimaregler og
• den danske kvotelov, der bl.a. sammenlignes med de klimalove, der er vedtaget i England og Skotland.

Faglige forudsætninger

I faget erhvervsmiljøret gives de studerende indsigt i den moderne - ofte markedsbaserede - miljøretlige regulering, som fastlægges først og fremmest på EU-niveau. Faget udbygger og uddyber den forvaltningsretlige, EU-retlige og folkeretlige viden, som er en del af grundlaget på de juridiske bacheloruddannelser på de involverede juridiske institutter. Faget har fokus på reguleringssystemer, reguleringstraditioner, regelhierarkier samt samspillet mellem markedsbaseret henholdsvis traditionel top-down regulering.

Underviser

Ellen Margrethe Basse og Birgitte Egelund Olsen

Undervisnings- og arbejdsform

Holdundervisning baseret på en kombination af forelæsninger og arbejde med konkretse opgaver. Der forudsættes en aktiv studenterdetagelse.

Dansk

Litteratur

Ellen Margrethe Basse (red.) "Miljøretten 1. Almindelige emner", Jurist- og Økonomiforbund, 2. udgave, 2006 - (dog ikke kap. 2 og 3, kap. 8, alle dele af kap. 9 og kap. 10-15).

Ellen Margrethe Basse (red.) "Miljøretten 3. Affald, jord og råstoffer", Jurist- og Økonomiforbund, 2. udgave, 2006 - alene kap. 2

Ellen Margrethe Basse (red.) "Miljøretten 6. Energi og klima", Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1. udgave 2008, kap. 9

Studieordning og bedømmelse

Kandidatuddannelsen i jura

• Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur

Mundtlig eksamen efter 7-skala med ekstern censur. Mulighed for at skrive synopsis på max. 5 sider.