7520 International politiret ( efterår 2010 - 10 ECTS )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
dansk
-
Niveau:
Kandidat
-
Semester/kvarter:
Hvert efterår
-
Timer per uge:
4
-
Deltagerbegrænsning:
30
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
-
Udbud ID:
22656
Tid og sted
Tirsdag og torsdag kl. 10-12 i bygning XXXX, lokale XXX
Kursusstart i uge XX
Formål
De studerende kan efter at have deltaget i undervisningsaktiviteterne i international politiret
-
redegøre for de forskellige former for internationalt politisamarbejde,
-
redegøre for reglerne og de faktiske forhold for de enkelte former for samarbejdet ,
-
beskrive de forskellige retlige reguleringer af samarbejdet,
-
identificere relevante problemstillinger ud fra givne faktiske forhold,
-
anvende de forskellige regler i overensstemmelse med de anerkendte juridiske metoder for de forskellige nationale og internationale retskilder.
Indhold
Kurset henvender sig til studerende, der overvejer ansættelse i internationale organer, der beskæftiger sig med politi- og retssamarbejdet, eller overvejer ansættelse inden for politi- og anklagemyndighed eller retssektoren iøvrigt.
Kurset omfatter:
-
samarbejdets mål, struktur og organisation, herunder regelsæt, samarbejdsformer og samarbejdsfora (EU, FN, Europarådet, Schengen-samarbejdet, osv.),
-
internationale, nationale og lokale aktører, herunder Eurojust, Europol, internationale domstole, Justitsministeriet, Statsadvokaten for Internationale Straffesager, PET, Rigspolitichefen, politikredsene, osv.,
-
de internationale opgaver, herunder forfølgning af internationale strafbare forhold (terrorisme, kvindehandel, folkedrab, tortur osv.), opretholdelse af international orden og sikkerhed (fredsbevarende missioner, kontrollen ved indre og ydre grænser i EU, indsatsen mod hooligans osv.), forebyggende indsatser og samarbejdet iøvrigt,
-
de internationale midler, herunder retshjælp, grænseoverskridende efterforskning (afhøring, eftersættelse og observation, indgreb i meddelelseshemmeligheden, kontrollerede leverancer, osv.),udlevering til strafforfølgning i andet land (herunder den europæiske arrestordre), international fuldbyrdelse af sanktioner, osv.,
-
det fremtidige internationale samarbejde (den kuldsejlede forfatningstraktat, en overnational anklagemyndighed, fælles procesrelger, corpus juris?).
Faglige forudsætninger
Ingen
Underviser
Ib L. Henricson
Undervisnings- og arbejdsform
Forelæsning med diskussion.
Dansk.
Litteratur
Ib Henricson, Lærebog i international politiret, DJØF, 2010 samt en omfattende materialesamling.
Pensum forventes at omfatte 600 sider.
Studieordning og bedømmelse
-
Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
Mundtlig eksamen, evt. med udgangspunkt i en synopsis (max. 5 sider).