Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

8130 Jura og udviklingsbistand ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Kandidat
  • Semester/kvarter: Efterår 2010, efterår 2011
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 24532

Tid og sted

Onsdag kl. 13-16 i bygning XXXX, lokale XXX
kursusstart i uge XX

Formål

I de sidste 20 år er bistand til udvikling af de fattigste lande i stigende omfang gjort betinget af overholdelse af menneskerettigheder, demokratisering og god regeringsførelse. Et væsentligt moment i dette arbejde har været et ønske om at forbedre modtagerlandenes forvaltningssystemer, lovgivningsvirksomhed og retssystemer for at styrke den demokratiske proces, menneskerettighederne og generelt princippet om "rule of law", men med forskellige motiver. Nogle donorer har f.eks. set dette som et middel til at sikre økonomisk vækst gennem en markedsøkonomi, andre har fokuseret på "rule of law" som forudsætning for at sikre fred og menneskelig udvikling i bred forstand. Den praktiske gennemførelse af sådanne krav har imidlertid vist sig at være vanskelig, blandt andet fordi donorerne mangler viden om, hvad der virker, og hvorfor det gør det. Derfor er der behov for viden om de specielle problemer, som kendetegner arbejdet med de retlige aspekter i udviklingsbistanden. Selvom kursets fokus er retligt, er det ikke en forudsætning for deltagelse, at man er jurist. Ole Bruun Nielsen, der træffes på obn@jura.au.dk eller tlf. 8942 1491, giver gerne flere konkrete oplysninger. Prøv også kursussiden på AULA, hvor bl.a. evalueringen for sidste kursusforløb er tilgængelig.

Kursets ambition er: 1) at give kendskab til udviklingsbistandens grundlag og indhold, 2) at give deltagerne et overblik over det internationale retsgrundlag på området, 3) at undersøge, hvordan bistand til retsudvikling kan planlægges og gennemføres, og 4) at ruste deltagerne til eventuelt at arbejde på dette meget spændende område og 5) at give mulighed for at høste erfaringer med skrivning og formidling. Kurset overlapper kun i begrænset omfang kurserne i "International Criminal Law and Post-Conflict Jutice" og "Human  Rights and  International Relations", og ingen af disse kurser udelukker derfor deltagelse.

Der planlægges en studietur til København med besøg hos en række bistandsaktører, som beskæftiger jurister og lignende faggrupper. Deltagerne vil herved bl.a. få mulighed for at danne sig indtryk af området som et muligt erhvervsvalg.

Når kurset er gennemført, forventes deltagerne at kunne:
1. Beskrive strukturen i og det centrale indhold af den internationale menneskerettighedsbeskyttelse.
2. Gøre rede for formålet med og de grundlæggende antagelser bag udviklingsbistand.
3. Gøre rede for forestillinger og teorier om retssektorens betydning for udvikling.
4. Identificere og anvende centrale danske og internationale databaser, der indeholder retlig og praktisk information af betydning for arbejdet på området.
5. Analysere og bruge informationen i forbindelse med arbejdet med konkrete problemstillinger.
6. Præsentere forskellige praktiske modeller for udvikling af retssektoren og beskrive fordele og ulemper ved dem.
7. Reflektere over, hvad teorierne kan bidrage med i forhold til det praktiske arbejde med udvikling af retssektoren.
8. Formidle overvejelser og resultater i et klart og forståeligt sprog og i en sammenhængende og logisk struktur.

Indhold

Kurset vil indeholde en kort introduktion til udviklingsbistanden, hvor vi vil se på grundlaget for den danske bistand og forsøge at anskueliggøre det udviklingsbegreb, som indsatsen bygger på. Vi vil gå mere i dybden med de såkaldte politiske betingelser, som donorerne har udviklet i de senere år, dvs. krav til modtagerlandets politiske system. Disse krav vedrører især menneskerettigheder, demokratisering, god regeringsførelse og "rule of law". Vi vil indkredse indholdet af disse krav og undersøge, hvordan de operationaliseres i det konkrete arbejde, med særlig fokus på de retlige aspekter. I den forbindelse vil deltagerne få en grundlæggende viden om det globale menneskerettighedsregime og sammenhængen mellem dette regime og de forskellige regionale menneskerettighedssystemer. Vi vil herunder bl.a. se på spørgsmålet om menneskerettighedernes og de øvrige politiske betingelsers universelle rækkevidde og mulighederne for at fortolke dem i lyset af lokale traditioner. Endvidere vil vi gå mere i dybden med udvalgte elementer af bistand til retsopbygning, herunder se på forskellige konkrete projekttyper og indsatsen i konkrete modtagerlande. På dette grundlag vil vi undersøge, om det er muligt at opstille mere almene principper for indsatsen på området.

Faglige forudsætninger

Juridisk bacheloruddannelse

Underviser

Ole Bruun Nielsen

Undervisnings- og arbejdsform

Lærerstyret, men man forventer en aktiv og selvstædig ­indsats fra deltager­nes side. Det forventes, at emnerne for deltagernes eksamensopgaver bliver inddraget i undervisningen.

Dansk

Litteratur

Pensum vil udgøre ca. 800 sider, og deltagerne må regne med at skulle læse en del engelsksproget litteratur.  grundbogen for kurset vil enten være en bog, som underviseren er ved at skrive eller Klavs Duus Kinnerup Hede; Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik, DJØFs Forlag 2006. Herudover vil læsestoffet i noget omfang bestå af policy-papers, projektevalueringer, rapporter og lignende. Det konkrete pensum fastlægges i løbet af semesteret og der vil være mulighed for, at en del af pensum bliver individuelt fastlagt i forhold til den enkelte deltagers valg af emne for eksamensopgaven (skriftlig opgave eller synops, jfr. nedenfor om eksamensform).

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i jura

  • Mundtlig, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Deltagerne kan vælge mellem en mundtlig eksamen på grundlag af en synops  (på max. 5 sider) eller et mundtligt forsvar af en skriftlig opgave på max. 15 sider.