Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Valgfag I: Fortiden som argument - antikken som erindring og identitet ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk
  • Niveau: KA
  • Semester/kvarter: Efterår 2010
  • Timer per uge: 2 timer. For en oversigt over undervisningsudbud, kopier og indsæt nedenstående link i din browser: http://aal.au.dk/klasark/uddannelse/undervis/laeseplan/
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 22143

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende er i stand til at

  • dokumentere viden om og forståelse for en bestemt arkæologisk problemstilling.
  • vise evne til at analysere og anvende metoder på et givet arkæologisk materiale.

Indhold

Kurset udbydes af Center for Antikstudier (http://www.humaniora.au.dk/antikstudier) under studienævnene i Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik, Historie og Områdestudier samt Sprog, Litteratur og Kultur.

Begrebet erindringskultur dækker over menneskets opfattelse af fortiden. Erindringskultur beskæftiger sig ikke med historien, som den var, men som den bliver gjort til i individets eller kulturens bevidsthed. Historien er et centralt element i menneskets identitetsdannelse, men historien er ikke en færdig størrelse. Den opstår i interaktion og forhandling mellem individer og i fortolkning af materiel og litterær overlevering. Italesættelsen af fortiden, også kaldet kommemorationer, tjener som argument for f.eks. etniske og religiøse skel, personlig identitet eller politiske strukturer. Italesættelsen sker både eksplicit med direkte reference til historiske perioder, personer og institutioner og implicit ved at overtage bestemte former og fortællinger i kunsten, populærkulturen og den politiske diskurs.

Kurset vil særlig berøre den måde, som den græsk-romerske oldtid bliver italesat og iscenesat i senere perioder, fordi antikken er det mest magtfulde eksempel på kollektiv erindringskultur i den europæiske og amerikanske tradition. Politiske paroler, litterære former og kunstneriske udtryk formuleres med udgangspunkt i eller i kontrast til det græsk-romerske forbillede. Jødedommen, kristendommen og islam lægger forskellige perioder af den mediterrane oldtidskultur til grund for deres verdensbillede. Og både natur- og humanvidenskaberne placerer deres grundlæggelseshistorie i antikken.

Faglige forudsætninger

En relevant BA-uddannelse er en forudsætning for at følge dette kursus.

Deltagere: Kurset er planlagt for studerende, som gennem deres KA uddannelse ønsker et større kendskab til brugen af Antikkens kultur, - arkæologi som historie og litteratur

Underviser

Ansatte ved Afdeling for Klassisk Arkæologi (AAL), Klassisk Filologi (SLK) og Historie (IHO). Kontaktpersoner Birte Poulsen (AAL), George Hinge (SLK) og Jens Krasilnikoff (IHO)

 

 

Undervisnings- og arbejdsform

Hovedsageligt forelæsninger

Engelsk

Litteratur

Læseplan og yderligere information offentliggøres i FirstClass medio august.

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i klassisk arkæologi

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur


Prøven er: Individuel, fri skriftlig hjemmeopgave (maks. 15 sider)