Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Temastudium: Byen på højkant - skyskraberen ... LUKKET FOR TILMELDING ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: BA 3. sem. og KA 1. sem.
  • Semester/kvarter: Efterår 2010
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: 25
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 22675

Formål

Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende

  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og kritisk med videnskabelige problemstillinger indenfor feltet Kunsthistorie / Visuel kultur
  • Demonstrerer evnen til at udvikle og afgrænse en fagligt relevant problemstilling
  • Evner at udfolde denne problemstilling analytisk, metodisk og teoretisk reflekteret i forhold til et præcist afgrænset stofområde

Indhold

Skyskraberen er et produkt af det udgående 19. århundrede, muliggjort af nyudviklede stålkonstruktioner, der frigjorde murene for bærende funktioner, og opfindelsen af elevatoren, der forrykkede bygningens vertikale hierarki og forskød piano nobile opad mod himlen. I det 20. århundrede skød skyskrabere op som tegn på teknikbegejstring og fremskridtsoptimisme. Bygningstypen var USAs markante bidrag til arkitekturhistorien, og skyskraberbyers skyline kloden over synliggjorde kapitalstærke centres forhåbninger om at gøre USA rangen stridig. Ved århundredets (og årtusindets) udgang blev USAs overherredømme brudt: Hvad bygningshøjde angår, knejser de højeste skyskrabere nu i Mellemøsten og Sydøstasien.

Forløbet vil koncentrere sig om skyskraberbyer eller skyskraberområder i Europa (fx Frankfurt a. M. og La Défense i Paris), i USA (især New York City og Chicago), i Sydøstasien (Singapore, Shanghai og Hong Kong) samt Dubai. Bygningsformen udfordrer gængse analytiske tilgange, og byerne vil blive undersøgt både som oplevelsesrum (perceptuelt og fænomenologisk) og som betydningsfelter (semiotisk og diskursivt). I begge tilfælde inddrages forskellige repræsentationer af fænomenet, især film.

Hvis der er tilstrækkelig tilslutning, kan det komme på tale at arrangere en ekskursion til New York eller Chicago.

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Anders Troelsen

Undervisnings- og arbejdsform

Vi vil veksle mellem forelæsninger, diskussioner og oplæg. For at etablere et godt udgangspunkt for den afsluttende eksamen, vil skriftligt arbejde derudover også være en integreret del af undervisning. Desuden vil ekskursioner indgå i forløbet.

Tidspunkt

Onsdag 8-11

Dansk

Litteratur

Følger

Lokale

Bygn, 1584, lok. 112

Studieordning og bedømmelse

Grundfaget i kunsthistorie

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur

Kandidatuddannelsen i kunsthistorie

  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur


Ifølge studieordning