Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forankring ( efterår 2010 - 15 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Master
  • Semester/kvarter: Efterår 2010
  • Timer per uge: Torsdag d. 2. og fredag d. 3. september Torsdag d. 30. september og fredag d. 1. oktober Tirsdag d. 12., onsdag d. 13., torsdag d. 14. og fredag d. 15 oktober Torsdag d. 4. og fredag d. 5. november.
  • Deltagerbegrænsning: 30
  • Undervisningssted: København
  • Hovedområde: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
  • Udbud ID: 25931

Formål

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:
- demonstrere overblik over og indsigt i socialpædagogikkens samfundsmæssige og teoretiske forudsætninger
- analysere aktuelle og historiske forhold vedrørende socialpædagogik med udgangspunkt i teori og andre former for viden om samfundsmæssige ændringer, herunder socialpolitiske forandringer
- diskutere relevante problemstillinger inden for det socialpædagogiske område
- vurdere teori om socialpædagogiske problemstillinger i videnskabsteoretisk perspektiv
- formulere relevante problemstillinger inden for det socialpædagogiske område.

Indhold

Modulet omhandler:
- Teorier om socialpædagogikkens historiske og samfundsmæssige funktioner
- Sociologiske og psykologiske begrebsdannelser i forhold til forståelser af socialpædagogikkens målgrupper
- Sociologiske diskussioner af begreber som risikogrupper, socialt udsatte/udstødte, social arv, marginalisering, stigmatisering, klientgørelse, normalisering, forebyggelse, behandling, social kontrol m.fl.
- Internationale teorier om socialpædagogikkens kernefelter og funktioner
- Videnskabsteoretiske problemstillinger med hensyn til forskellige typer af teoriudvikling og empirisk forskning i forhold til det socialpædagogiske område.

Faglige forudsætninger

-

Underviser

Annonceres senere

Undervisnings- og arbejdsform

Udover egen læring gennem kritisk arbejde med teorier og deres gyldighed vil modulet indeholde seminarer, øvelser i akademisk skrivning, vejledning, studiegrupper, e-learning og anden projektunderstøttende undervisning som for eksempel undervisning
i akademisk skrivning og formidlingsteknik.

-

Litteratur

Annonceres senere

Studieordning og bedømmelse


Masteruddannelsen i socialpædagogik

  • Gruppe skriftlig opgave + mdt, bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Skriftlig opgave + mdt, bedømt efter 7-skala med ekstern censur


Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination
- Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider, inklusiv noter og litteraturliste efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en
problemstilling, som den studerende har formuleret, og som er godkendt af eksaminator
- Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe (jf. modulbeskrivelse) øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider)
- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.