[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Sandsynlighedsteori er den matematiske disciplin, der beskriver såkaldte stokastiske (eller uforudsigelige) størrelser og fænomener fra et matematisk synspunkt - lige fra udfaldet af et kast med en mønt til prisen på et værdipapir til et givet tidspunkt i fremtiden. Hvor sandsynlighedsteoriens historie er mange hundrede år gammel, var det først med specielt Kolmogorovs arbejder fra første halvdel af det 20. århundrede, at den opnåede et fuldt tilfredstillende matematisk fundament baseret på mål- og integralteorien.
Kursets sigte er at give deltagerne en solid forståelse af den matematiske ramme for moderne sandsynlighedsteori og af de tilhørende grundlæggende sandsynlighedsteoretiske begreber. I forlængelse heraf vil kurset forberede deltagerne til videregående kurser indenfor sandsynlighedsteori, statistik og matematisk analyse.
Ved kursets afslutning forventes den studerende indenfor kursets emneområde at kunne
(a) disponere og fremlægge et ca. 20 minutters foredrag dækkende et på forhånd specificeret afgrænset emne indenfor kursets pensum. Herunder forventes den studerende at kunne
- demonstrere dybdegående forståelse af centrale begreber og resultater indenfor kursets pensum.
- gennemgå detaljerede beviser for centrale resultater indenfor kursets pensum.
(b) forholde sig kvalificeret til mindre ekstemporale opgaver baseret på centrale definitioner, resultater og eksempler gennemgået i kurset.
(c) demonstrere overblik over de centrale elementer i kursets pensum og deres samspil såvel indbyrdes som med resultater og metodik tilegnet i foregående kurser (specielt kurser i målteori og elementær sandsynlighedsteori).
(d) veksle frit i mellem sandsynlighedsteoretiske udsagn vedrørende eksempelvis stokastiske variable og deres fordelinger og de ækvivalente formuleringer i termer af mål, mængder og integraler.
Tidligere udgaver af kurset kan findes via instituttets hjemmeside: http://www.imf.au.dk
Tirsdag 14-16 + torsdag 14-16
Blokpar G: http://science.au.dk/uddannelse/undervisning/blokpar/
Eksamen: 2. kvarter
Placering: Uge 2, 2011
Re-eksamen: August
Tilmelding på selvbetjeningen https://mit.au.dk/ fra d. 1. - 15. maj 2010.