[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Formålet med faget kirurgi er at bibringe de lægestuderende kirurgisk viden, færdigheder og holdninger, så de som kandidater kan varetage arbejdet som basislæge på en kirurgisk afdeling.
Mål: De studerende skal kunne
De almindelige og akut livstruende kirurgiske sygdomme.
Beståede kliniske kurser på 10. semester.
Peer Christiansen, kirurgisk afdeling P, Aarhus Universitetssygehus, ovl07@as.aaa.dk
- 35 timer systematiske morgenforelæsninger
- 4 tværfaglige 3-timers symposier
- 36 eksaminatoriske kirurgiske klinikker med patientdeltagelse samt 12 timer eksaminatoriske klinikker i neurokirurgi: Holdundervisning med fokus på klinisk tankegang og handling. Før holdundervisningen optager en af de studerende sygehistorie og gennemfører en objektiv undersøgelse af patienten. I holdtimen fremlægger den studerende journalen som udgangspunkt for overvejelser om diagnose og behandling. Patienten deltager i undervisningen. Underviseren er sparringspartner og stimulerer de studerendes diskussion, fx ved at vise resultater fra klinisk biokemiske undersøgelser, billeddiagnostik, fysiologiske undersøgelser m.v.
- 1 uges kompakt kursus i akut medicin med interaktive forelæsninger baseret på cases og oplæg, gruppearbejde med sygehistorier og praktiske øvelser, samt simulatortræning i små hold.
- selvstudium i betydeligt omfang for at opnå fagets mål
Pensum:
Basisbog i medicin og kirurgi. Torben Schroeder (ed). Munksgaard, Nyeste udgave.
Kirurgisk kompendium. Flemming Stadil (ed). Nyt Nordisk Forlag, Nyeste udgave.
Klinisk neurologi og neurokirurgi. O.B. Paulson et al. FADLs Forlag, 2004.
Supplerende litteratur:
Ortopædisk Kirurgi. O. Sneppen, C. Bünger, I. Hvid. FADLs Forlag, 2006.
Urologi. B. Neerstrøm, H Wolf. FADLs Forlag, 2003.
Thoraxkirurgi. P. Kildeberg Paulsen et al. FADLs Forlag, 2001.
Karkirurgi. W. Paaske. Downloades fra http://www.paaske.org .
Den akutte patient. T. Callesen, K. Antonsen, T. Lang-Jensen, E.F. Christensen. FADLs Forlag.
Neurology and neurosurgery illustrated. K.W. Lindsay & I. Bone. Churchill Livingstone, 2004.
Prøveform:
Eksamen i Kirurgi består af to karaktergivende prøver: En skriftlig og en mundtlig prøve. I dette fag skal den skriftlige og den mundtlige prøve beståes hver for sig, men begge i samme eksamenstermin for at faget er bestået. Hvis én af prøverne i samme fag ikke beståes ved ordinæreksamen eller reeksamen i samme eksamenstermin, skal den studerende til begge prøver i samme fag ved en senere eksamenstermin for at bestå faget.
· Skriftlig 5-timers eksamen med stillede spørgsmål, 1 hovedspørgsmål og 10 bispørgsmål.
Hjælpemidler: Lægeforeningens Medicinalfortegnelse. Ekstern censur.
Mundtlig 45 min. klinisk eksamen med eksamination i tilslutning til undersøgelse af en patient. Den studerende har 1 times forberedelse med patienten. Udvalgte hjælpemidler. Ekstern censur.