[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Disciplinen skal give den studerende mulighed for at udbygge og målrette de arkæologiske færdigheder med andre fagområders eller arkæologiske specialområders faglighed og/eller perspektivere dem i forhold til en erhvervsmæssig sammenhæng.
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
Sanselighed og hellighed - Sansernes kulturhistorie i middelalderen er et tværdisciplinært kursusforløb med forelæsninger af en række talere fra forskellige discipliner på Hum og Teo.
Sanselighed og hellighed er intimt forbundne størrelser, hvis indbyrdes udvekslinger har spillet en afgørende rolle i den vesterlandske kulturhistorie. Det gælder i særdeleshed i middelalderen, hvis religiøse, sociale og kulturelle former kredsede om både det sanselige og det sakrale med en til tider voldsom anskuelighed. Sanserne medvirkede til at definere det hellige i dets forskellige fremtrædelsesformer for det menneskelige sensorium . Det oversanselige manifesterede sig ofte gennem det sanselige, resulterende i grænsesprængende kultiske og kulturelle fænomener af mystisk, ekstatisk, erotisk, æstetisk, mirakuløs eller endog legemlig art. Kurset undersøger, hvorledes hellighed på mangfoldige måder blev til i sanserne og som sanselig virkelighed.
Men omvendt kunne sanselighed også opfattes som en modsætning eller forhindring, en negativ afgrænsning af det åndelige - undertiden ligefrem en profanering af troen gennem den sanselige krop, som langtfra altid kunne holdes i ave ved asketisk praksis. Fra en række forskellige discipliner og faglige vinkler, spændende fra religionsvidenskab, historie og retshistorie til arkæologi, kultur- og kunststudier belyses det højeksplosive spændingsfelt mellem sanselighed og hellighed, der gjorde middelalderen til en særlig dramatisk epoke i sansernes historie.
En relevant BA-uddannelse er en forudsætning for at følge dette kursus.
Hans Henrik L. Jørgensen, Æstetiske Fag m.fl.
Forelæsninger og øvelser
Foreløbigt program
I. Sanselighed og hellighed som ramme:
7. sep. Hans Henrik L. Jørgensen, Æstetiske Fag: Sansernes kult- og kulturhistorie -
Rammesætning af forløbet og den sensoriske vinkel på middelalderen
14. sep. Jens Peter Schjødt, Teologi:
Relationen mellem sanselighed og hellighed i religionsforskningen
21. sep. Dorthe Jørgensen, Idehistorie: Sansningens metafysik -
Det skønne og det guddommelige imellem sanselighed og hellighed (?)
II. Sanselighed og hellighed i kult og kultrum:
28. sep. Mads Dengsø Jessen / Tim Flohr Sørensen, Arkæologi:
Sanselige relationer i kirkerummet og kulten
5. okt. Laura Katrine Skinnebach, Universitetet i Bergen:
Sanselighed og fromhed - Synæstesi i senmiddelalderens fromhedspraksis
12. okt. Astrid Bryder Steffensen, Æstetiske Fag:
Lyd, lys og liturgi i det hellige rum - Sanselige relationer mellem den gotiske katedralarkitektur og messens musikalske iscenesættelse
26. okt. Ekskursion til egnene syd for Mariager Fjord:
Karnevalesk kropslighed og libidinøs sanselighed i kultens rum
III. Sanselighed og hellighed som kultur og socialitet:
2. nov. Gitte Lønstrup, Teologi: Sanselige erindringskonstruktioner -
Roms og Konstantinopels hellige steder (?)
9. nov. Per Ingesman, Kirkehistorie: Sansernes retslige regulering (?)
16. nov. Agnes S. Arnorsdottir, Historie: Sanselighed og hellighed i ægteskabet (?)
23. nov. Leonardo Cecchini, Romansk: Høvisk kærlighed - Sanselighed eller hellighed?
30. nov. Rolf Stavnem, Nordisk: Lidelse, afsavn og dødslængsel i hagiografisk litteratur
IV. Enden på sanselighed og hellighed:
7. dec. Hans Henrik L. Jørgensen, Æstetiske Fag: Opsamling af forløbet -
Den excessive middelalder og den repressive middelalder
Vejledende litteratur: Stephen G. Nichols, Andreas Kablitz & Alison Calhoun (red.): Rethinking the Medieval Senses, Baltimore 2008.
A) Skriftlig opgave, max. 10 sider. Skriftlig opgave kan aflægges under forudsætning af aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen.
B) Fri, skriftlig opgave, maks. 20 sider
