Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Bioaktive fødevarekomponenter og functional foods ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: engelsk (eller dansk)
  • Niveau: Kandidatkursus.
  • Semester/kvarter: 1. og 2. kvarter.
  • Timer per uge: 4 timer.
  • Deltagerbegrænsning: 30.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 25579

Formål

Kursets formål er at give den studerende en detaljeret indføring i bioaktive komponenter i fødevarer. Herunder deres virkningsmekanismer på molekylært niveau og potentielle anvendelsesmuligheder i functional foods, med potentielt sundhedsfremmende egenskaber.

Læringsmål

Deltagerne skal ved afslutningen af kurset kunne :

 

  • søge efter faglige oplysninger i videnskabelig litteratur og anvende dette i fremlæggelser af på forhånd specificerede emner inden for kursets område
  • fremlægge og diskutere originallitteratur indenfor kursets fagområde
  • beskrive de kendte grupper af bioaktive komponenter i vegetabilier, kød, fisk og mælk, samt redegøre for deres funktioner
  • vurdere bioaktive komponenters betydning for sundhedstilstanden på individ og populationsniveau
  • beskrive pre- og probiotika og vurdere deres effekter på human sundhed
  • beskrive og vurdere anvendelsen af bioaktive komponenter i "functional foods"
  • analysere de bagvedliggende molekylære virkemekanismer for bioaktive fødevarekomponenter
  • demonstrere overblik over de centrale elementer i kursets pensum

 

Indhold

Det er velkendt at en lang række fødevarer indeholder stoffer med sygdomsforebyggende egenskaber og afgrænsningen mellem fødevarer og forebyggende medicin vil med tiden sandsynligvis blive mere udflydende. I den forbindelse er det grundlæggende at identificere og karakterisere kostens bioaktive komponenter.

Kurset indeholder;

  1. En gennemgang af kendte bioaktive komponenter fra blandt andet vegetabilier, fisk, kød og mælk. Herunder beskrivelse af disse på molekylært niveau og gennemgang af deres potentielle effekter på human sundhed.
  2. Pre- og probiotika og deres potentielle indflydelse på human sundhed
  3. Functional foods: Fødevarer med naturligt indhold af bioaktive komponenter, eller fødevarer der er beriget med sådanne komponenter, kan potentielt bidrage til forebyggelse og behandling af visse sygdomme og give en sundere befolkning. I kurset vil vi gennemgå strategier for udvikling af fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber. Herunder nutrigenomics til identifikation af bioaktive komponenters effekter på genekspressionen og identifikation af biomarkører ved genom-, transcriptom-, proteom- og metabolomanalyser.
  4. Case stories: Eksempler på udvikling af fødevarer og fødevarekomponenter med bioaktive egenskaber, i samarbejde mellem forskere på Århus Universitet og industrielle partnere, vil blive præsenteret. Ligeledes vil der medvirke gæsteforelæsere fra fødevareindustrien, der vil beskrive deres arbejde med udvikling af potentielt sundhedsfremmende fødevarer.

Faglige forudsætninger

Minimum 60 ECTS inden for molekylærbiologiske fag.

Underviser

Ansvarshavende lærer

Esben Skipper Sørensen. Molekylærbiologisk Institut. Det Naturvidenskabelige Fakultet, Ny Munkegade, Bygn. 1520-1521, 8000 Århus C

Tlf.: 8942 5092; Email: ess@mb.au.dk

 

Øvrige lærere

Per Bendix Jeppesen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Jan Trige Rasmussen, Molekylærbiologisk Institut

Christian Würtz Heegaard, Molekylærbiologisk Institut

 

Gæstelærere fra industrien.

Undervisnings- og arbejdsform

2 x 2 timer i 14 uger.

Kombination af forelæsninger, kollokvier, diskussioner og studenterpræsentationer.

Materiale: Engelsk.

Undervisningssprog: Engelsk, men såfremt alle deltagerne kan dansk vil undervisningen kunne foregå på dansk.

Litteratur

Kompendium og original litteratur. Alt litteratur vil blive delt ud ved starten af hvert kvarter.
Fx:Natural Products Isolation, Eds. Sarker et al., pp. 1-10 and 77-91; Nutrition and Metabolism, Eds. Gibney et al. P: 307-317.
Traditional Medicines for Modern Times. Antidiabetic Plants, Ed. Soumyanath, pp.19-20 and 63-69;
Mentreddy, SR (2007) Medicinal plants species with potential antidiabetic properties. J. of the Science of Food and Agriculture 87: 743-750.

Studieordning og bedømmelse

Kandidatuddannelsen i molekylær ernæring og fødevareteknologi

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur

Tilvalgsfag: Molekylærbiologi

  • Hj.opg., bedømt efter 7-skala med intern censur


7 dages skriftlig afløsningsopgave. Kurset evalueres efter 7- trinsskalaen med intern censur.

Deltagelse i eksamen forudsætter en godkendt undervisningspræsentationer.