Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Obligatorisk kursus i arbejdsmiljø og elementær brandbekæmpelse ( efterår 2010 - 0 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: Bachelorkursus. Obligatorisk specialkursus.
  • Semester/kvarter: Kurset afholdes i august før starten af 1. kvarter og i januar før starten af 3. kvarter. De nøjagtige datoer bliver bekendtgjort ved opslag. Tilmelding til kurset sker ved individuel tilmelding.
  • Timer per uge: Intensiv 3 dages kursus.
  • Deltagerbegrænsning: Ingen
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Naturvidenskabelige Fakultet
  • Udbud ID: 19156

Formål

Kurset skal sikre, at den studerende kan arbejde selvstændigt og sikkert i et kemisk laboratorium. Den studerende får indsigt i og erfaring med at fremskaffe og vurdere information, der er grundlaget for at udføre eksperimenter under hensyn til den aktuelle viden og praksis inden for arbejdsmiljøet og det eksterne miljøområde. Endvidere bliver kursisten i stand til at vurdere dels hvordan en brand kan udvikle sig og dels hvilke forholdsregler, der skal træffes i forbindelse med brandbekæmpelsen og eventuel evakuering af personer.

Obligatorisk program

Afleveringsopgave.

Indhold

Teori: Sikkerhed i laboratoriet, databaser, litteratursøgning, brandfarlige stoffer, brandhæmmere.Praktik: Kendskab til og brug af brandslukningsmateriel.I forbindelse med den praktiske del af kurset tilrådes det, at kursisterne møder i tøj, der kan tåle tilsmudsning og vand.

Læringsmål

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne :
· klassificere kemikalier i forhold til risiko og sikkerhed (R/S-sætninger)
· identificere farlige kemikalier
· anvende leverandørbrugsanvisninger for kemikalier
· analysere sikkerheden i kemiske procedurer og laserforsøg
· udføre søgninger i kemikalie sikkerhedsdatabaser
· slukke mindre laboratoriebrande
· udføre førstehjælp i forbindelse med laboratorieulykker

Faglige forudsætninger

Ingen

Underviser

Arbejdsmiljø : Kim Daasbjerg, Karl Erik Holst, Steen Uttrup Pedersen, Jan Thøgersen Joan Kai Christensen og Marianne Glasius.

Brandbekæmpelse : Michael Bjørn og Jens Christian Kondrup.

Undervisnings- og arbejdsform

Kurset afvikles over 2.5 dag:Arbejdsmiljø: 2 dage à 8 timer + 4 timers forberedelse fordelt på selvstændigt projektarbejde, forelæsninger, seminarer og demonstrationer.Brandbekæmpelse: 0.5 dag à 3 timer fordelt på 1 time med teori, 1 time med praktisk brandbekæmpelse og 1 time med diskussion.

Litteratur

Udleverede noter, håndbøger og Kemisk Instituts Register Over Sikkerhedsdata (KIROS databasen). Det anbefales at anskaffe: Ottesen, K. og Møller L. "Basal laboratoriesikkerhed". Erhvervsskolernes Forlag, Odense 1994.

Kursushjemmeside

http://www.chem.au.dk/

Eksamensterminer

Meddeles ved opslag

Udbyder

Kemisk Institut.

Tilmelding til undervisning

Kemisk Institut.

Særligt om dette kursus

For bachelorstuderende kan tilmelding til bachelorprojekt i kemi først finde sted, når kurset er gennemført.For studerende på kandidatuddannelsen kan registrering som specialestuderende i kemi først finde sted, når kurset er gennemført.Studerende, der bliver optaget på Ph.D. studiet i kemi, skal gennemføre kurset i løbet af det første år på del A.

Bedømmelse

Eksamensform: Hjemmeopgave i form af skriftligt projektarbejde

Bedømmelsesform: Bedømmes bestået/ikke bestået. Der udleveres kursusbevis for deltagelse i kurset

Censurform: Intern censur