Den mangfoldige krop ( efterår 2010 - 10 ECTS )
Rammer for udbud
-
Uddannelsessprog:
dansk
-
Niveau:
MA - kerneområde, tekstarbejde og kulturforståelse (B-fag)
-
Semester/kvarter:
1 semester.
-
Timer per uge:
3
-
Deltagerbegrænsning:
Ingen.
-
Undervisningssted:
Århus
-
Hovedområde:
Det Humanistiske Fakultet
-
Udbud ID:
18413
Formål
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der bliver lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
-
dokumenterer kendskab til centrale temaer inden for det pågældende emne
-
viser analytiske færdigheder
-
anlægger en metodisk og kritisk tilgang
-
demonstrerer teoretisk indsigt
-
kan forholde sig perspektiverende til de relevante tekster, teorier og positioner inden for det pågældende faglige område
-
viser fortrolighed i anvendelse af relevant fagterminologi
Indhold
Fagets sigte er at undersøge, hvordan menneskekroppen i dens mangfoldige materialitetsformer tematiseres og afkaster betydning i forskellige historiske perioder og kontekster. Vi vil se på, hvordan kroppe mærket af sygdom, sundhed, alderdom, monstrøsitet, invaliditet, liderlighed, ekstase, mutilering, køn eller død på en gang producerer, relativerer og udfordrer historisk producerede forestillinger om sundhed og sygdom, normalitet og afvigelse. Ikke mindst vil vi undersøge de æstetiske repræsentationer heraf.
Faget er bygget op over 5 heldagsseminarer 2x3 timer hver anden onsdag samt en indlednings- og afslutningsforelæsning (3t). Hver gang koncentrerer sig om et hovedværk, men med punktnedslag på andre værker, eller beslægtede fænomener.
Planen er med forbehold for ændringer
-
1)
Introduktionsforelæsning.
Teoretisk udgangspunkt og praktiske informationer.
-
2)
Hunger
. Emner som appetit, sult, kostvægring, udhungring, anoreksi, bulimi og kannibalisme tages op. Hunger forstås i denne sammenhæng både bogstaveligt som livsopretholdelsens primærbehov og metaforisk som et begær efter at overskride sig selv, som en indtagelse såvel som en af- eller udstødelse af/fra verden.
-
3)
Køn
: Kroppen som defineret af ét køn og den moderne bestemmelse af det mandlige og kvindelige køn som to klart adskilte størrelser udfordres i mødet med kroppe, som gør disse definitioner utilstrækkelige. Hermafroditter, transseksuelle, androgyne, tvekønnede, multikønnede osv. udfordrer netop evnen til at afgøre et fast køn.
-
4)
Vidundere
: Forestillingen om den menneskelige krop som en fast dimensioneret entitet suspenderes i denne undervisningssession. I stedet studeres via litterære og naturvidenskabelige repræsentationer etbenede mennesker, "freaks", siamesiske tvillinger og andre vidunderlige kroppe.
-
5)
Grænser:
Kroppen som individets fysiske og mentale grænsesætning tematiseres. Grænserne for, hvad en krop kan være eller blive til, udgør udgangspunktet for afsøgningen af det felt, hvor det menneskelige forbinder sig med det ikke-menneskelige, det være sig mennesket som artefakt, vampyr eller menneskeskulptur. En særskilt behandling helliges huden som kroppens grænse indad og udad. Huden er på samme tid levende og død, og en indre og ydre del af den menneskelige krop. Gæsteforelæsning ved den norske forfatter Stig Sætterbakken.
-
6)
Proteser
: Kroppens møde med teknologi, forlængelser af kroppen samt amputeringer falder ind under denne gangs tre hovedpunkter: Krig og krop, begær og krop, maskine og krop, og tager dermed tråden op fra forrige gang blandt andet i form af spørgsmålet: findes den post-humane krop?
-
7)
Afslutningsforelæsning
Tilgangen er tværfaglig. Kultur-, idé-, mentalitets- og medicinhistoriske studier samt
disability
studies
, køns-, trans- og æstetikteorier inddrages.
Faglige forudsætninger
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur
er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-6:
Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur eller en suppleringsuddannelse, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Institut for Nordisk deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.
stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med Nordisk Sprog og Litteratur.
stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
Stk. 6. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.
Underviser
Christina Holst Færch, Nora Simonhjell, Lis Norup
Undervisnings- og arbejdsform
Holdundervisning i en veksling mellem forelæsning og dialog.
Dansk
Litteratur
-
Ahmed, Sara og Stacey, Jackie (eds.) (2001):
Thinking Through The Skin.
London: Routledge.
-
Connor, Steven (2004):
The Book of Skin
. London: Reaktion Books LTD.
-
Groz, Elisabeth (1996): "Intorable Ambiguity: Freaks as/at the Limit". I R. Garland - Thomson (red.),
Freakery. Cultural Spectacles of the Extraordinary Body
(s. 55-66). New York and London: New York University Press.
-
Haraway, Donna J. (1991): "A Cyborg Manifesto. Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth Century". I
Simians, Cyborgs, and Women. The Reinvention of Nature
(s. 149-181). London: Free Associations Books.
-
Mazzio, Carla & Hillmann, David (1997):
The Body In Parts: Fantasies of Corporeality in Early Modern Europe
. New York: Routledge.
-
Siebers, Tobin (2008):
Diasbility Theory
. Ann Arbor: The University of Michigan Press.
-
Skårderud, Finn (1991):
Sultekunstnerne. Kultur, kropp og kontroll
. Oslo: Aschehoug
Bemærkninger
Ovennævnte gælder for 2009-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne:
http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/kandidat
Studieordning og bedømmelse
-
Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
-
Bunden hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
-
Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
-
Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
-
Fri.hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
-
Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
-
Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
-
Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
-
Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur