[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der bliver lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
Udgangspunktet for dette fag er fænomen, som man har døbt den narrative vending. Den narrative vending har fundet sted i løbet af de seneste 20 år med udspring i humanvidenskaberne, men efterhånden udbredt til ikke-humanistiske fag som jura, medicin, politologi, ledelsesteori og flere andre. Efter de store fortællingers død er det blevet stadigt tydeligere, at små fortællinger spiller betydelige roller ikke blot i underholdningsprodukter (fx film, litteratur og computerspil), men også som redskaber for helt grundlæggende, kognitive operationer, så som at skabe mening, sammenhæng og mål i vores omgang med verden, med andre og med os selv. Fortællinger er kultur- og identitesbærende; i vores globaliserede medievirkelighed er storytelling ikke et tilbud, men et vilkår. Samtidig har væksten i det, man kan kalde nye medier, udfordret mere traditionelle opfattelser af fortællingers form og funktion, og aktuel kunst og kultur er fyldt med eksperimenter med fortællinger.
På dette fag kombinerer vi interdisciplinære studier af fortællingen med studiet af fortællinger på tværs af medier.
Vi vil se på fortællingens betydning i så forskellige felter og discipliner som psykologi og traumeforskning, ledelsesteori og branding, journalistik og retorik samt i aktuel kunst.
Vi vil også se på, hvorledes forskellige medier og deres logikker både har indflydelse på og er med til at udvikle fortællingernes struktur. Det gælder medier som film, computerspil, sociale onlinetjenester (Facebook), aviser og litteratur.
Fokus i de to forskellige, men nært beslægtede tilgange til fortællingen vil være fortællingens struktur. Derfor begynder faget med indføringer i og diskussioner af den aktuelle, meget levende og forskelligartede, narratologis vigtigste analyseredskaber. Det gælder for hele faget, at de studerende vil have rige muligheder for at bringe deres særfagligheder i spil, ligesom det vil være muligt både at arbejde teoretisk, analytisk og med henblik på egenproduktion.
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-6:
Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur eller en suppleringsuddannelse, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Institut for Nordisk deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.
stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med Nordisk Sprog og Litteratur.
stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
Stk. 6. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.
Stefan Iversen
Undervisningen gennemføres som holdundervisning i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og praktiske analyser samt studenteroplæg.
Dansk
Ovennævnte gælder for 2009-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/kandidat
