[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der bliver lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
Jørgen Leths samlede digte udkom i 2002, hans omdiskuterede selvbiografier i 2006 og 2007, hans film blev udgivet under ét i 2008, og på det seneste har populariteten ytret sig i spinoff-produkter så som cd'en med Michael Simpson og Frithjof Toksvig, en samtalebog med Morten Sabroe og radiomontager med Frank Esmann.
Leths omfattende oeuvre er af flere grunde opmærksomheden værd: For det første præsenteresman via Leths alsidige virksomhed for et fornemt tværsnit gennem den modernistiske og postmodernistiske periode af dansk kunst, ikke mindst går der strømførende lag til tressernes filmiske og litterære eksperimenter samt samme periodes kritik af finkulturen. For det andet spænder hans arbejde over film, litteratur og journalistik med hvad deraf følger af afsmitninger og oversættelser disse medier og udtryksformer imellem. Redundans og recycling er nøgleord i Leths praksis. For det tredje er Leth et af de tydeligste eksempler på, hvordan person og værk indgår i et samspil i en moderne medievirkelighed. Manden er en del af værket. Ikke mindst er mandens stemme, voice-over'en , cykel- speak'en , oplæsningen et personligt mærke i alle Leths arbejder. Endelig er Jørgen Leth noget nær inkarnationen på en kosmopolit (født i Århus, delvist bosiddende på Haiti, arbejdende overalt), hans emner og motiver er udtryk for en kosmopolitisk orientering, hans selviscenesættelse har fremprovokeret postkoloniale diskussioner, hans inspirationer er internationale og hans film er internationalt respekterede. På en række niveauer giver værket (inklusive manden) mulighed for at eksemplificere, hvad det vil sige at kosmopolitismen (med Ulrich Beck) ikke længere er en idé, men en tilstand.
Alle disse emner vil blive behandlet løbende i undervisningen, som vi fordeler ligeligt imellem litteratur og film. Vi vil studere hele værket og planlægger at afslutte kurset med et større seminar. Køb Samlede digte , Det uperfekte menneske I-II og Tilfældets gaver. Tekster om at lave film . Screeninger af filmene vil ske sideløbende med timerne.
Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-6:
Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur eller en suppleringsuddannelse, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Institut for Nordisk deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.
stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.
stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med Nordisk Sprog og Litteratur.
stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.
Stk. 6. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.
Dan Ringgard, Bodil Marie Thomsen
Undervisningen gennemføres som holdundervisning i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og praktiske analyser samt studenteroplæg.
Dansk
Køb Samlede digte , Det uperfekte menneske I-II og Tilfældets gaver. Tekster om at lave film . Screeninger af filmene vil ske sideløbende med timerne.
Ovennævnte gælder for 2009-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/kandidat