[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]
Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der blive lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:
- Kan anvende litteraturanalytiske grundbegreber på en sikker måde og levere relevant
dokumentation for sine analytiske og fortolkningsmæssige påstande.
- Kan levere en selvstændig, veldisponeret og sammenhængende analyse af en litterær
tekst.
- Kan anlægge et teoretisk perspektiv på litterære tekster og reflektere over
metodologiske problemstillinger, både alment og i forhold til egen analytisk og
fortolkningsmæssig praksis.
- Kan forholde sig diskuterende og problematiserende til litterære teoridannelser og
litteraturteoretiske problemstillinger.
- Kan forholde sig reflekterende til litteraturforskningens og/eller -formidlingens genrer og
former
Disciplinen har fokus på litterære teoridannelser og litteraturteoretiske problemstillinger, men stadig med stor vægt på praktisk analyse- og fortolkningsarbejde. Den studerende skal desuden stifte bekendtskab med forskellige måder at skrive om litteratur på, herunder formidling af litteratur.
Adgang til bacheloruddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur forudsætter en gymnasial adgangsgivende eksamen. Det forventes, at den studerende er i stand til at læse videnskabelig faglitteratur på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.
Den studerende kan ikke gå op til prøven iLitteraturanalyse III, før Litteraturanalyse II er bestået.
Dan Ringgaard, Stefan Kjerkegaard
Undervisningen har form af holdundervisning med en blanding af underviseroplæg, samtale og eventuelt øvelser, samt oplæg fra de studerende.
Dansk.
Der læses med fokus på litterære teoridannelser og litteraturteoretiske problemstillinger, men stadig med stor vægt på praktisk analyse- og fortolkningsarbejde. Der arbejdes med udgangspunkt i litteraturanalytiske grundbegreber med inddragelse af relevant dokumentation for analytiske og fortolkningsmæssige påstande.
Den endelige litteraturliste udleveres ved semesterstart.
Ovennævnte gælder for 2007-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/bachelor