Vær opmærksom på at dette website indeholder et arkiv med historiske data. Det aktuelle kursuskatalog findes på kursuskatalog.au.dk

AU kursuskatalog arkiv

[Forside] [Hovedområder] [Perioder] [Udannelser] [Alle kurser på en side]

Århusiansk før og nu ( efterår 2010 - 10 ECTS )

Rammer for udbud

  • Uddannelsessprog: dansk
  • Niveau: MA - tekstarbejde, kerneområder og kulturforståelse (B-fag)
  • Semester/kvarter: 1 semester.
  • Timer per uge: 3
  • Deltagerbegrænsning: Ingen.
  • Undervisningssted: Århus
  • Hovedområde: Det Humanistiske Fakultet
  • Udbud ID: 23945

Formål

Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der bliver lagt vægt på i hvor høj grad den studerende:

  • dokumenterer kendskab til centrale temaer inden for det pågældende emne
  • viser analytiske færdigheder
  • anlægger en metodisk og kritisk tilgang
  • demonstrerer teoretisk indsigt
  • kan forholde sig perspektiverende til de relevante tekster, teorier og positioner inden for det pågældende faglige område
  • viser fortrolighed i anvendelse af relevant fagterminologi

Indhold

Med udgangspunkt i teorier og især metoder fra de sprogvidenskabelige discipliner dialekto­logi og sociolingvistik skal vi i dette fag beskæftige os med det sprog der tales i Danmarks næststørste by, Århus. Århusiansk er bl.a. karakteriseret ved et fællesjysk træk der i faglittera­turen kaldes apokope, dvs. bortfald af et ords sidste tryksvage vokal hvorfor fx et ord som købe bliver udtalt køb (eller køw ) og penge bliver udtalt pæng . Mere specifikke for århusiansk (eller midtøstjysk) er kendte udtaleformer som ek å for ikke også, skjårter for skjorter mv. Faget giver ikke kun en grundig teoretisk og metodologisk indsigt i stoffet omkring talesprogsvaria­tionen i Danmark, nærmere bestemt Århus, men det giver også mulighed for at afprøve denne indsigt i form af feltarbejde: optagelse af på forhånd udvalgte århusianeres sprog. Optagelserne bearbejdes og efterfølgende skrives der en fyldig rapport. Arbejdet foregår som projektarbejde, slutresultatet bedømmes imidlertid individuelt. Optageudstyr mv. stilles til rådighed af Nordisk Institut.

Kompetencer der opnås gennem faget er sprogbrugsanalyse af talesprog, interviewteknik (herunder analyse af social interaktion i en kulturel kontekst: samtalesituationen mellem interviewer og interviewede), transskriptionsteknik (talesprogsdata sættes om til skriftsprogs­data), og rapportering af undersøgelsesresultater. Endelig kan faget bruges som inspirations­kilde til gymnasiets undervisningsforløb ‘Almen Sprogforståelse', hvor emnet sprogsociologi udgør en vigtig del.

Faglige forudsætninger

Adgangskravet til optagelse på kandidatuddannelsen i Nordisk Sprog og Litteratur er en bestået bacheloruddannelse efter stk. 2-6:

Stk. 2. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er 1) en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag, 2) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag og 1. del (45 ECTS-point) af et sidefag i Nordisk Sprog og Litteratur eller en suppleringsuddannelse, som enten er udbudt under Studienævnet for Nordisk eller som Institut for Nordisk deltager i, 3) en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i Litteraturhistorie, Lingvistik eller Medievidenskab.

stk. 3: Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 105 ECTS eller 120 ECTS.

stk. 4: Adgangskravet til kandidatuddannelsens C-linje er en bestået bacheloruddannelse med centralt fag i et andet fag inden for gymnasiets fagrække og 1. del (45 ECTS) af et sidefag i med Nordisk Sprog og Litteratur.

stk. 5: Adgangskravet til kandidatuddannelsens D-linje er en bestået bacheloruddannelse med Nordisk Sprog og Litteratur som centralt fag og 1. del af et sidefag (45 ECTS) i et andet fag inden for gymnasiets fagrække, hvor 1. og 2. del af sidefaget tilsammen vægter 90 eller 120 ECTS.

Stk. 6. Det forventes, at den studerende har læsefærdighed på skandinaviske sprog, engelsk og mindst ét andet fremmedsprog.

Underviser

Inger Schoonderbeek

Undervisnings- og arbejdsform

Undervisningen gennemføres som holdundervisning i en vekselvirkning mellem teoretisk og metodisk introduktion og praktiske analyser samt studenteroplæg.

Dansk

Litteratur

 

  • Arboe, Torben, Hansen, Inger Schoonderbeek (under udgivelse): Århusiansk - byens sprog før og nu, i: Århushistorier. Fra bjerget til byen 4, Borchmann, Simon, Iversen, Stefan, Kunøe, Mette, Stounbjerg, Per (red.), Århus: Aarhus Universitetsforlag, s. 73-89.
  • Dialekter - sidste udkald . 2002. Modersmål-Selskabets Årbog. København: Modersmål-Selskabet og C.A. Reitzels Forlag.
  • Jensen, Anker (1898): Sproglige forhold i Åby sogn, Århus amt, i: Dania , bd. 5, s. 213-231.
  • Jensen, Anker (1929): Køn og tal i Åby-målet ved Århus, i: Danske Folkemaal , bd. 3, s. 22-24.
  • Jensen, Ella (1954): Om at snakke aarhusiansk, i: Aarhus Stiftstidende . 9-10/12 1954 (dobbeltkronik).
  • Jensen, Ella (1967): Om Sproget i Århus 1900-1910, i: Dialektstudier , bd. 2, s. 197-270.
  • Kristiansen, Tore og Jørgensen, J. Normann (2003): The sociolinguistics of Danish, i: International Journal of the Sociology of Language 159: Denmark, s. 1-7.
  • Kristiansen, Tore og Malene Monka (2007): Sprogholdninger blandt unge i Odder, i: Nordisk dialektologi og sociolingvistik . Foredrag på 8. Nordiske Dialektologkonference, Århus 15.-18. august 2006. Torben Arboe (red.). Århus. Peter Skautrup Centret for Jysk Dia­lektforskning, Aarhus Universitet, s. 227-237 (jf. http://www.hum.au.dk/jysk/publika­tioner/publikationer.htm)
  • Kyst, Bodil (2007): Toner i århusiansk regiolekt, i: Nordisk dialektologi og sociolingvistik . Foredrag på 8. Nordiske Dialektologkonference. Torben Arboe (red.). Århus: Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning, Aarhus Universitet, s. 238-247 (jf. http:// www.hum.au.dk/jysk/publikationer/publikationer.htm)
  • Labov, William (1972): The Social Stratification of (r) in New York City Departement Stores, i: Sociolinguistic Patterns , s. 43-69.
  • Maegaard, Marie (2005): Language attitudes, norm and gender - a presentation of the method and results from a language attitude study, i: Acta Linguistica Hafniensia. International Journal of Linguistics , vol. 37, s. 55-80.
  • Nielsen, Bent Jul (1998): Talesprogsvariationen i Århus - en sociolingvistisk redegørelse og en sammenligning med sproget i Odder, i: Danske folkemål , bd. 40, s. 51-78.
  • Nielsen, Niels Åge (1953): Dialekt, jargon og vulgærsprog i Århus, i: Seksten Århusrids. Århus: Universitetsforlaget, s. 225-240.
  • Nielsen, Niels Åge (1959): De jyske Dialekter . København: Gyldendal.
  • Pedersen, Inge Lise (2002): Hovedtrækkene i de danske dialekter; Sociolingvisternes dialekter, i: Dialekter - sidste udkald . Modersmål-Selskabets Årbog. København: Modersmål-Selskabet og C.A. Reitzels Forlag, s. 39-93.
  • Inger Schoonderbeek Hansen (2007): Åbydialekt i 1890'erne - om Danmarks første sociolingvist, Anker Jensen, i: Ord & Sag 27, s. 19-27 (jf. http://www.hum.au.dk/jysk/publikatio­ner/ordsag3.htm
  • Skautrup, Peter (1968): Det danske sprogs historie . Bd. IV. København: Gyldendalske bog­handel, Nordisk forlag, s. 93-139.

 

Nyttige links:

  • Peter Skautrup Centret for Jysk Dialektforskning > http://www.jysk.au.dk/index.jsp
  • Jysk Ordbog > www.jyskordbog.dk
  • Afdeling for Dansk Dialektforskning, KU > http://nfi.ku.dk/
  • Ømålsordbogen > http://nfi.ku.dk/publikationer/trykte_serier/oemaalsordbogen/
  • Korpus CorDiale (Det danske dialektkorpus) > http://cordiale.dyndns.org/
  • Dansk talesprog, Korpus BySoc (By sociolingvistik) > http://bysoc.dyndns.org/
  • Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier > http://dgcss.hum.ku.dk/

 

Bemærkninger

Ovennævnte gælder for 2009-studieordningen. Hvis du følger en anden studieordning, henvises til denne: http://www.humaniora.au.dk/uddannelse/studieordn/kandidat

Studieordning og bedømmelse


Kandidatuddannelsen i nordisk sprog og litteratur

  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
  • Bunden hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
  • Fri.hj.opg.ind., bedømt efter 7-skala med intern censur
  • Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med ekstern censur
  • Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter Bestået/ikke bestået med intern censur
  • Hj.opg. + mdt. ind., bedømt efter 7-skala med intern censur